tag:blogger.com,1999:blog-8611597294977117672024-03-13T23:35:11.383-07:00UnderHerskindUnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.comBlogger42125tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-42441995847061059102017-03-04T02:30:00.001-08:002017-03-04T02:30:19.858-08:00Uden teflon<div style="font-family: Arial; font-size: 12px; line-height: normal;">
Er gennem årene nået til en erkendelse af, at jeg er en slags tikkende kærlighedsbombe. Forstået på den måde, at jeg er propfyldt med alt fra regnbuer, enhjørninge, honning, ild, musik, ja-sombreroer, dedikerede erklæringer, sparke-benene-væk-under-dig-crocs, samt så meget brandvarm lavakarma, at man næsten får kvalme. Næsten. </div>
<div style="font-family: Arial; font-size: 12px; line-height: normal; min-height: 14px;">
<br /></div>
<div style="font-family: Arial; font-size: 12px; line-height: normal;">
For det er jo i virkeligheden den gode bombe: filt-bomben. Og filtbomben gir altså ikke kvalme, højst kløe. Og så er den virkelig blød og rar. Og Blød og Rar, er to overvejende vigtige hovedpersoner i en kærlighedsbombe. </div>
<div style="font-family: Arial; font-size: 12px; line-height: normal; min-height: 14px;">
<br /></div>
<div style="font-family: Arial; font-size: 12px; line-height: normal;">
Men når man er lavet af filt, er der ikke ret meget teflon at hente, og det er det eneste der kan gøre den sprængfarlig. Åben som en bog. Hudløst ærlig. Intet filter. Og lunten der er så pokkers letantændelig, ja den bor i min hjerne. Hjernen, som dagligt, og yderst insisterende, spammer mit hjerte, som så sender små energi-ninjaer ned i mine fingre, der så ikke kan lade tastaturet være. Lidt lissom nu.</div>
<div style="font-family: Arial; font-size: 12px; line-height: normal; min-height: 14px;">
<br /></div>
<div style="font-family: 'Minion Pro'; font-size: 12px; line-height: normal;">
</div>
<div style="font-family: Arial; font-size: 12px; line-height: normal;">
Glædelig jul venner. Og husk nu. Livet er kort, men den nuværende regering er kortere, og endnu vigtigere, - der skal knaldes under mistelten, og kysses over evne :-) <3 #bum #bumbe</div>
<div style="font-family: Arial; font-size: 12px; line-height: normal;">
<br /></div>
<div style="font-family: Arial; font-size: 12px; line-height: normal;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-qtPfE-Z90As/WLqXDWMXEMI/AAAAAAAAA1s/zqOtCnBMrCsGSZgb1munkCguJ2mGS7qmACK4B/s1600/17141558_10154478440298107_2055106407_n.jpg" imageanchor="1"><img border="0" height="316" src="https://1.bp.blogspot.com/-qtPfE-Z90As/WLqXDWMXEMI/AAAAAAAAA1s/zqOtCnBMrCsGSZgb1munkCguJ2mGS7qmACK4B/s320/17141558_10154478440298107_2055106407_n.jpg" width="320" /></a></div>
UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-87886042900345273582016-12-16T23:45:00.003-08:002016-12-16T23:45:33.435-08:00<a href="http://3.bp.blogspot.com/-r2fcTtrQ7Rg/WFTs8yzFq4I/AAAAAAAAA1E/3R2cTTjnm00VOL4fQQeHPb5PErT_kGmvQCK4B/s1600/15591007_10154244734518107_8039178164424680077_o.jpg" imageanchor="1"><img border="0" height="217" src="https://3.bp.blogspot.com/-r2fcTtrQ7Rg/WFTs8yzFq4I/AAAAAAAAA1E/3R2cTTjnm00VOL4fQQeHPb5PErT_kGmvQCK4B/s320/15591007_10154244734518107_8039178164424680077_o.jpg" width="320" /></a><br />
<br />
<div style="color: #1d2129; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px; margin-bottom: 6px;">
Jeg samler på perler. Jeg har en livssnor rundt hjertet, og på denne, har jeg gennem livet, år efter år, sirlig plukket perler og gradvis støbt det smykke man med moderne ord, vil kunne kalde en perlekæde. En kæde af små drypvise stykker kærlighed, som udgør g-nøglen til den takt mit hjerte gerne skulle blive ved med at banke i, indtil jeg ikke skal være her længere.</div>
<div style="color: #1d2129; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Det er den slags perler man ikke kan bytte sig til, men som man skal finde, udvælge, og selektivt, placere på sin snor. Jeg har ikke sindssygt mange perler på min snor, og mit smykke er endnu ikke færdigstøbt. Men dem jeg har, de dufter af både kærlighed og evighed. Og den alleførste kærlighedsperle på min snor; Aggeladeperlen, den fine, funklende marmorstærke og samtidig porøse lille kugle som startede min kæde, - plukkede jeg for 19 år siden.</div>
<div style="color: #1d2129; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
For hun fylder nemlig år lige om lidt. Min lille pamfesse træder ind i hendes 19.e år i nat. Ikke nok med at hun kæmper sig bravt igennem hendes 3G opgave disse dage, kæmper hun også med at smide hendes (af hendes mor definerede) Strunge slash Cobain hamp, og itræde sig en erkendesle af, at pubber er trygge at boltre sig i, men også et sted hvor sommerfuglens vinger ikke kan få lov at folde sig ud. Så med et skitzofrent mix af larve og slange referencer, kan mutti her kun begræde erkendelsen af, at hendes lille pode er ved at være et mere end voksent og selvstændigt væsen end hun vil vedkende sig, og dermed ikke længere hendes lille barn. Og det tæsker mine tårekanaler.</div>
<div style="color: #1d2129; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
For om lidt flyver hun ud i virkeligheden. Ikke den melankolske (og i virkeligheden trygge) Nick Cave'hed, men den Trump'ske og i virkeligheden, utrygge, virkelighed. For i lidt over 10 år har jeg været alene med hende. Bare hende og jeg. Ingen mænd, ingen rigtige kærester, ingen illusioner, ingen flugte, bare hende og jeg. </div>
<div style="color: #1d2129; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
En stærk tosomhed af kød og blod, hvor der dybest set ikke har været plads til andre. I alle disse år har hun været min ilt og min klippe. Min gode samvittighed. Mit evige spejl på alt det dejlige, dybe, skræmmende, irriterende og helt igennem fantastiske der definerer det væsen man har skabt og for evigt placeret i tilværelsen. </div>
<div style="color: #1d2129; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Spejlet på det bedste man som menneske kan præstere. Min evige årsag og enticement til at stramme op og tage mig sammen. Min konstante søgen efter at blive et bedre og helere menneske, for at kunne være den sundeste kilde til inspiration og mening med livet. Mit blod der dagligt banker i mit hjerte, pisker i mine årer og nu blander sig med mine tårer. Min bedste ven. Min plus one. </div>
<div style="color: #1d2129; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Men nu blir altså hun altså sårn' rigtig voksen om lidt, Og vi blir mer og mere minus two. Og det kan min drøbel slet ikke forene sig med pt. Den dirrer og lever sit helt eget (upassende) liv. Vi er faktisk derude hvor jeg vasker og lægger alt tøj sammen, køber ekstra fisk og bowler, kræver nada i husleje og mobilepayer madpakker i flæng, bare for at holde på hende lidt endnu. </div>
<div style="color: #1d2129; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Ja. Jeg køber mit barn så hun kan forblive forrest på min snor. En stund endnu. For jeg er hundeangst for at den går i stykker den dag hendes matrikelnummer ikke er i sync med mit. Og jeg bilder hende ind, at der ikke findes appesiner i Kibbutz, at Uni ikke er det værd, og at Karen Blixen's Afrika først kan opleves når hun har konsumeret Tove Ditlevsens Evige 3. SÅ er hun klar. </div>
<div style="color: #1d2129; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Klar til at forlade mig. Vores (min definerede) verden. Vores (min definerede) tosomhed. For ud af den ensomhed hun kommer til at stifte bekendskab med på et eller andet tidspunkt i hendes voksenliv, opstår en særlig og syndig tosomhed, mellem hendes Id og hendes Jeg. Og deraf; en særlig kreativitet, som jeg allerede lugter bare af at kigge på hende. Ja, den bor allerede i hende. Ved ikke om hun fik den ved fødslen, eller om hun har haft vokseværk i den, men når jeg åbner døren ind til hendes værelse, møder jeg ikke længere infantile børnefødder og uskyldig latter, men en veldefineret og kreativ tilgang til voksenskabet, der i øvrigt bugner af alt mit sammenfoldede tøj, der IKKE er lagt på plads. Og så møder jeg en sjælsomhed og smukhed, som er så ubeskriveligt intens, at jeg på en og samme gang føler mig forvirret, forelsket, forblæst og ubegribeligt fattig på ord og følelser.</div>
<div style="color: #1d2129; display: inline; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px; margin-top: 6px;">
Dette pigebarn, denne kærlighedsperle, fylder 19 år om lidt. I guder hvor kan jeg som noget af det eneste, med stolthed, ægthed og oprigtighed sige, at det er det aller aller fineste stykke kvalitetsværk jeg nogensinde har begået i mit liv! Tillykke Agnes Mathilde Herskind. Jeg elsker dig herfra op til stjernerne, rundt mælkevejen, og hjem igen <span class="_47e3 _5mfr" style="line-height: 0; margin: 0px 1px; vertical-align: middle;" title="heart-humørikon"><img alt="" aria-hidden="1" class="img" height="16" src="https://www.facebook.com/images/emoji.php/v6/fed/2/16/2764.png" style="border: 0px; vertical-align: -3px;" width="16" /><span aria-hidden="1" class="_7oe" style="display: inline-block; font-size: 0px; width: 0px;"><3</span></span> Ps Bowie lever stadig. Det passer. Tro aldrig på hvad alle andre og resten af verden prøver på at bilde dig ind <span class="_47e3 _5mfr" style="line-height: 0; margin: 0px 1px; vertical-align: middle;" title="wink-humørikon"><img alt="" aria-hidden="1" class="img" height="16" src="https://www.facebook.com/images/emoji.php/v6/ff6/2/16/1f609.png" style="border: 0px; vertical-align: -3px;" width="16" /></span></div>
UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-65044441099277848742016-11-14T07:11:00.001-08:002016-11-14T07:13:16.651-08:00<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: Helvetica; font-size: 14px; line-height: normal;">
<span style="font-kerning: none;">Jeg er en af den slags mennesker der altid går med hjertet forrest her i livet. Og det kan godt være at det gør lidt ekstra ondt når man ind i mellem snubler, men 90% af tiden gør det virkelig dejligt og godt. Og det gør det for eksempel lige for tiden.</span><br />
<br />
Jeg føler mig nemlig oprigtigt glad helt ind i hjertekuglen, over at være så heldig at have de mennesker jeg har i mit liv. Mennesker som jeg elsker virkelig højt og som jeg er så heldig at føle, elsker mig lige så meget tilbage.</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: Helvetica; font-size: 14px; line-height: normal;">
<span style="font-kerning: none;"><br /></span></div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: Helvetica; font-size: 14px; line-height: normal;">
<span style="font-kerning: none;">Jeg er selvfølgelig også smadder glad og lykkelig over alt det andet der er bygget af dejlighed som jeg omgiver mig med i mit liv. Men størst af alt er nu engang kærligheden, og når man er en føleføleperson med et hjerte der ofte banker hårdt og insisterende på folks hjertekammerdøre, ja så kan det i sandhed mærkes, når de åbner op og lukker ind.</span><br />
<br />
Den sande lykke hænger på de samme træer som penge gør. Og de kan være næsten umulige at finde her i livet. For de gror og bor nemlig i ens egen baghave, som er det sidste sted man husker at kigge, når man farer vild og leder i alle andres haver. Jeg selv havde en virkelig tom og kold have uden den mindste spire i foråret 2016. Over sommeren beplantede jeg stille og roligt en masse små træfrø i min have, vandede dem med tårer og gødede dem med håb, og i sensommeren begyndte de pludselig, grådigt og insisterende, at vokse sig store, smukke og stærke.</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: Helvetica; font-size: 14px; line-height: normal;">
<br />
Og nu står den der. Min egen lille lykkeskov, som jeg, vil gøre mit ypperste for at pleje og holde ved lige. Alle træerne er fyldt med honning og kærlighedskastanjer, og selvom de er begyndt at rasle af her i efterårskulden, ved jeg at de lægger sig til at sove i mulden, for at vågne op til foråret og spire videre igen. Og derfor vil jeg gå vinteren i møde med min positive gartneroptimisme.<br />
<span style="font-kerning: none;"><br /></span>
<span style="font-kerning: none;">Og jeg vil helt særligt pleje et helt særligt træ, som står lidt afsides de andre, men som er mit ubetinget yndlingstræ. Det er det fineste træ jeg nogensinde har haft, men det kræver lidt mere tid, og lidt mere kærlighed, end de andre træer, før det tør springe helt ud. Og i min have er tid et relativt begreb, og kun noget Mayaerne i sin tid opfandt, for at vi mennesker kan navigere i et kalendersystem. Så jeg har ikke noget forhold til tiden, den er rigtig når den er rigtig, og den har aldrig travlt. Så jeg vil bruge en masse af min uanede tid, min tålemod og al min kærlighed til at gå rundt og nusse om mit yndlingstræ. Jeg vil klø det kærligt på barken, og jeg vil hver dag fortælle det en fin lille historie om hvor pragtfuldt det bliver, når det en dag er klar til at folde sig ud og kaste al sin pragt og smukhed ud over hele min lille have </span><span style="font-family: "apple color emoji"; font-size: 16px; line-height: normal;">🌰</span><img aria-hidden="true" class="img" height="16" src="https://www.facebook.com/images/emoji.php/v5/fed/2/16/2764.png" style="background-color: transparent; border: 0px; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 12px; vertical-align: -3px;" width="16" /></div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: Helvetica; font-size: 14px; line-height: normal;">
<span style="font-family: "apple color emoji"; font-size: 16px; line-height: normal;"><br /></span></div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: Helvetica; font-size: 14px; line-height: normal;">
<span style="font-family: "apple color emoji"; font-size: 16px; line-height: normal;"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-5DyFUKKMy3k/WCnT-Uh0jvI/AAAAAAAAA0w/8CbWt7blj9EACJ95fqNdKY4-asmtJ8uFACK4B/s1600/UniDollar.png" imageanchor="1"><img border="0" height="135" src="https://1.bp.blogspot.com/-5DyFUKKMy3k/WCnT-Uh0jvI/AAAAAAAAA0w/8CbWt7blj9EACJ95fqNdKY4-asmtJ8uFACK4B/s320/UniDollar.png" width="320" /></a></span></div>
UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-61523315726233461092015-05-19T02:35:00.001-07:002015-05-19T02:35:47.791-07:00<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-GH5qOOTt8cs/VVsDqaxSCLI/AAAAAAAAAvY/th0ExsCzedo/s1600/1513649_10152720875728107_4209502854081255296_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="200" src="http://1.bp.blogspot.com/-GH5qOOTt8cs/VVsDqaxSCLI/AAAAAAAAAvY/th0ExsCzedo/s320/1513649_10152720875728107_4209502854081255296_n.jpg" width="320" /></a></div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Min far fylder 70 år i morgen. Og min far er verdens bedste og sejeste far. Mange gange har kunnet været årsag til at vi ikke skulle kunne fejre ham på lørdag. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange vi er blevet kaldt til et svensk eller dansk hospital for at komme og sige adjø eller farvel, for 'nu var det nu'. Men han har altid formået at tage røven på lægerne og skæbnen, og altid formået at kæmpe sig tilbage til mig og mine 3 søstre. Min far er nemlig helt igennem bygget af sejhed.</div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Min far blev født i Nyboder og stak til søs som 14 årig, hvor han over mange år og af flere omgange har sejlet jorden rundt. Besøgt sindssyge lande i 50-60'erne og lavet ditto sindssyge ting. Han har været reklametegner og boet i USA, hvor han ydermere også var med i Vietnamkrigen, som har bragt ham ar på sjæl og anekdoter i flæng, der får min fantasi til at få tics.</div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Heldigvis valgte han på et tidspunkt i slut 60'erne-start 70'erne at tage orlov og komme hjem til Kbh, hvor han mødte min mor. Det er mine 3 søstre og jeg selvfølgelig vildt lykkelige over. Han stiftede familie og ledte os alle engang i 80'erne til Sverige hvor vi etablerede os og legede kernefamilie, i en dekades tid. Min far var skaffedyr for en familie på 6, som nok har været den sejeste bedrift af dem alle. På et tidspunkt i slut 80'erne-90'erne førte han os atter hjem til Danmark igen, blev skilt, fik splittet hans familie, og den garve sømand måtte nu sande nye udfordringer, som end ikke jungler eller verdens have tidligere havde budt ham.</div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Ikke alene gik han i tusind stykker og udover at skulle forsøge at samle dem op, også prøve at lime os piger og resterne af familieværdierne sammen, men så kom ulykkerne pludselig også rullende, og en evig angst for et endeligt farvel, var ikke længere en sjældenhed.</div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Først fik han meningitis hvor vi var inde og sige farvel for alvor for første gang, men han kæmpede sig tilbage. Efterfølgende spiste en bakterie fra meningitisen hans ene hjerteklap, og han skulle ind og have en ny af den seje Gösta Peterson på Riget. Så sprang hans hovedpulsåre, så røg han i koma i 3 måneder, senere igen, - åreforkalkning i benet og 2 minutter fra at få det amputeret, flere pludselige hjertesvigt, så tarmslyng der var så alvorligt at der virkelig ikke var mere at gøre, da man vurderede han ikke kunne klare endnu en operation. Men tryllerylle og igennem det på magisk vis kom han, og så her senest, for ca et halvt år siden, drillede den anden hjerteklap og babubabu med alle 4 piger ind på hospitalet til endnu en (dog lille) operation og hjem igen, nu beriget med en pacemaker.</div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Og alligevel står han her i dag, med åbent hjerte og åbne arme, og tager i mod sine 4 voksne døtre til en dejlig middag og helt igennem vidunderlig fødselsdagsaften på lørdag. </div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Min far bor i dag i Sverige. Alene, men ikke ensom. Han sidder og skriver på et par bøger, nyder at vågne hver dag, og værner om dagligdagens banaliteter. Trods hans modgang, er han det stærkeste menneske jeg kender, og den person i verden, der får mig til at føle mig aller mest tryg.</div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Hold nu kæft hvor jeg elsker min far. Og hvis jeg bare har arvet halvdelen af hans kreativitet, overlevelsesinstinkt, sejhed og evigt positive sind, ser jeg frem til at kunne fejre min egen 70 års fødselsdag med et stort, bredt og helt igennem tilfreds smil på læberne. Tillykke Pappa P. Af hjertet tak for dig <3</div>
UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-55751506473221809482014-12-11T23:42:00.003-08:002014-12-11T23:42:39.403-08:00<div style="color: #141823; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px;">
Åh livet er sgu så vildt ind i mellem - Mit er i hvertfald. Smukt, skørt, sindssygt og til tider, rimelig rowdy. Fatter ikke altid at jeg selv kan følge med...</div>
<div style="color: #141823; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
For lidt over et halvt år siden satte jeg min lejlighed til salg. Samtidig rodede jeg forvirret rundt i kærlighedsgryden, og fagligt, forelskede jeg mig også mere og mere i min freelancearbejdsplads, og ville have mere og mere fast fremfor free ind i den ligning. Som sommeren gik voksede lejlighedsfrustrationerne, da der absolut intet skete, og jeg satte, efter rådgivning fra min, nu daværende, ejendomsmægler, prisen ned. Lidt dumt iflg andre ejendomsmæglere, da den absolut var sin pris værdig. Men jeg var desperat efter salg, samtidig med at tankerne om residens på Frederiksberg voksede simultant med den overordnede ro, jeg jo sådan ønskede at skabe i mit nu 40 årige liv.</div>
<div style="color: #141823; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Så kom efteråret. Der blev lagt låg på den rodede kærlighedsgryde, og så kom tilbuddet om mere fast kærlighed til Sydhavnen i hele 2015 dumpende ind. Opturshurra for lækker arbejdsplads og endnu flere opgaver og oplevelser på den konto,- og det første flueben om ro og lykke hermed sat. </div>
<div style="color: #141823; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Så kom vinteren og med den lidt ny love i gryden, - og hey, pludselig havde jeg tilmed en køber til min lejlighed. Ikke via min ejendomsmægler, som jo ikke havde lykkedes at sælge min lejlighed på det halve år vi havde et samarbejde, men via mig selv. Men da den lejlighed jeg skulle ha flyttet ind i, når jeg fik denne solgt, ikke længere var en option, og jeg stod med en køber, en kontrakt og en dato, - så panikkede jeg, og kom til at sige ja til en kæmpe kasse inde i K, som både var fed, stor, lækker. - og dobbel så ditto dyr. </div>
<div style="color: #141823; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Den anden nat vågnede jeg så op kl 02. Lysvågen, urolig og irriterende bekymret lå jeg og spekulerede mig selv halvt ihjel resten af natten. Det gik op for mig, at ved at rykke ind i KbhK-lejligheden, ville jeg ikke alene sætte mig selv i (endnu) en dyr levesituation, men jeg ville lige præcis gøre det modsatte af, hvad årsagen til at jeg satte min lejlighed til salg i første omgang var, - at binde mig selv til stress, være bagud hele tiden, løbe ekstra stærkt efter flere opgaver, og kun kunne trække vejret halvt. Jeg ville fortsætte med at overleve, og ikke begynde at leve, - som jo var min oprigtige plan og hele årsagen til at sælge og fritstille mig selv i mit eget liv.</div>
<div style="color: #141823; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
I går krydsede skæbnen så klinger. Dagen efter 'åbenbaringsnatten', om man vil. Mens jeg i det vildeste søvnunderskud sad og skrev en mail til KbhK-lejligheds-advokaten om, at jeg måtte trække mig og ikke alligevel kunne takke ja til den tilsendte og, næsten underskrevne, lejekontrakt, fik jeg et opkald fra min veninde, Mira, som skulle fremleje hendes lejlighed i Rømersgade det næste halvandet års tid, og om det kunne være noget for mig. Om det ku?! Det tror jeg vist nok det ku! Ja, det ku jo i virkeligheden ikke blive mere perfekt! Størrelse, beliggenhed, økonomi og tanken om at et menneske med den fedeste karma og det smukkeste sind boede der, var jo lige til at lukke op og flytte ind i. Så jeg tog ud og kiggede på den efter arbejde, og da jeg en kop thé's tid senere var på vej hjem, var jeg ikke i tvivl; Jeg havde lige fået et snigkig ind i mit nye liv. Og jeg ku li det.</div>
<div style="color: #141823; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Klip til i dag, hvor vi efter en praktisk opturssnak i telefonen, har lavet en deal, og jeg nu sidder, midt i arbejdsbriefinger og opgaver, helt forpustet og overfører depositum, laver aftale om at flytte inden jul, noterer mig at jeg skal huske at melde flytning, aflæse el, booke flyttemænd, huske at kysse under misteltenen, og efter bedste evne, prøve at jonglere med de 1000 bolde der pt er i luften. Pust.</div>
<div style="color: #141823; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Som først skrevet, så tænker jeg ret tit over hvordan jeg selv kan følge med i mit eget liv. Men på en'll'anden måde lykkes det altid at få vendt skuden og snuden den rette vej. Omend jeg snubler herremange gange på min vej. Og selvom jeg nogen gange roder mig selv ud i de vildeste situationer, som på mange omkring mig kan virke forvirrende, overvældende, spontane og/eller langt ude, ja så lykkes det mig sgu altid at og lande et sted der giver mening. Fnis, ihvertfald overfor mig selv. </div>
<div style="color: #141823; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
Så, når jeg nu om små 2-3 uger sidder i Rømersgade, puster ud til et glas champagne, går en tur ned til søerne og skimter mod Vesterbro, så vil jeg hæve mit glas og takke Istedgade, gaden der aldrig gav op, særligt ikke overfor mig, for de smukkeste 6 år af mit liv. Kæft jeg har elsket hver en brosten, hvert et værtshus, hver en løbetur og hver en eksistens <i class="_4-k1 img sp_vOYEWpFssLd sx_d8cc37" style="background-image: url(https://fbstatic-a.akamaihd.net/rsrc.php/v2/yA/r/_Z8-fcANn0c.png); background-position: 0px -7863px; background-repeat: no-repeat no-repeat; background-size: auto; display: inline-block; height: 16px; vertical-align: -3px; width: 16px;"></i></div>
<div style="color: #141823; display: inline; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-top: 6px;">
Ps tager min kærlighedsperle, mine yndlingsserier, min opdragelse og min evigt håbløse txt-dialog med datteren med over i det nye liv. Det bliver sgu sjovt <i class="_4-k1 img sp_vOYEWpFssLd sx_d8cc37" style="background-image: url(https://fbstatic-a.akamaihd.net/rsrc.php/v2/yA/r/_Z8-fcANn0c.png); background-position: 0px -7863px; background-repeat: no-repeat no-repeat; background-size: auto; display: inline-block; height: 16px; vertical-align: -3px; width: 16px;"></i></div>
<div>
<div style="color: #141823; display: inline; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-top: 6px;">
<br /></div>
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-2o2319DUG5Y/VIqcYQP8VUI/AAAAAAAAAts/n_iiygOy2CA/s1600/10845952_10152585849958107_1340704307312418635_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-2o2319DUG5Y/VIqcYQP8VUI/AAAAAAAAAts/n_iiygOy2CA/s1600/10845952_10152585849958107_1340704307312418635_n.jpg" height="320" width="214" /></a></div>
<div>
<div style="color: #141823; display: inline; font-family: Helvetica, Arial, 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-top: 6px;">
<br /></div>
</div>
UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-15243948396459531732014-04-21T19:19:00.001-07:002014-04-21T19:19:38.437-07:00Det er præcis det her det hele handler om. Livet. Tilværelsen. Eksistensen.<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-0WyPkA32FfI/U1XRpYAOWZI/AAAAAAAAArQ/8ClwkjWmVd8/s1600/Familie.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-0WyPkA32FfI/U1XRpYAOWZI/AAAAAAAAArQ/8ClwkjWmVd8/s1600/Familie.jpg" height="320" width="240" /></a></div>
<br style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;" /><br style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;" /><span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Var nede og gå morgentur og lufte Buddy, Ditte & Andreas' hund, nede på stranden kl 08 i morges. Noget alle der har hund hernede gør. Hunden op på scooteren, bare </span><span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">tær, og ned og gå en tur og mærke øen vågne. Disse mennesker, disse lokale eksistenser på dette billede, mor, far og barn, var ditto nede på stranden. Der lå en fredfyldt og rolig dyne hen over horisonten, og deres fødder bevægede sig stille og synkront med bølgerne der tiggede vej gennem sandet og ind på land.<br /><br />Jeg har rejst i Thailand mange mange gange i mit liv, men det har aldrig været et land jeg kunne forestille mig, eller tænke mig at slå mig ned i. Det her, er bare noget andet. Jeg har simpelthen ikke lyst til at tage hjem igen. Det er svært at forklare, men jeg vil gøre et forsøg.<br /><br />Inden jeg rejste hertil for en uge siden i dag, var jeg så fyldt op af stress, bekymringer, ængstelse, følte mig ofte modløs og ufuldkommen og manglende overblik og overskud. Godt opbrugt. Jeg havde det sidste års tid spekuleret mig selv ihjel over hvad faen der var galt med mig. Jeg følte jeg hang i neglespidserne med røven i vandskorpen. Konstant. Jeg overlevede men levede ikke.<br /><br />Det konstante ansvar ved at være alene om det hele. Køre virksomhed op, skaffe opgaver nok til næste måneds husleje, være mor på mere eller mindre fuld tid, hele tiden kanalisere overskud og energi ud til at være en masse for en masse. Og meget lidt for mig selv.<br /><br />Jeg granskede i mit inderste efter svar, ledte i alle afkroge af mit liv efter en eller anden nøgle, der kunne låse min krøllede sjæl op, og slippe alt det triste væk. Men kunne ikke finde den. Og så kaldte denne rejse. Min kære veninde skulle forevige hendes hjerte til hendes livs kærlighed. Jeg tænkte i over et halvt år at jeg slet ikke havde råd. Men også, at jeg heller ikke havde råd til at lade vær.<br /><br />Det har allerede nu vist sig at være den absolut bedste investering jeg nogensinde kunne foretage. Alle svar og nøgler er langsomt begyndt at vise sig. Drypvis. Dag for dag.<br /><br />Det er gået op for mig, at jeg de sidste 2 års tid, er blevet et andet menneske end det jeg har været de sidste mange mange år. Mit værdisæt har ændret sig. Mine ønsker og mine drømme er ikke længere de samme. Og det er eddermama en underlig ting når man er ved at kysse de 40. Troede i længere tid at jeg var ved at få en midtvejskrise, og det er jeg måske også. Men så er den ihvertfald ikke negativ. Har jeg nu fundet ud af. Jeg vil ganske enkelt ikke de samme ting mere, som jeg har gået og troet (og stræbt efter) de sidste 30 år. Mit fokus har rykket sig, og det kan være skræmmende og angstprovokerende når man ikke kender den nye destination, det har rykket sig hen til.<br /><br />I alle mine tyverne og en stor del af trediverne handlede mit liv kun om een ting; at få status og tjene penge. Flere og flere penge. For 2 år siden var jeg i en stilling hvor jeg tjente 70 kg om måneden, havde fri tlf og internet, masser af goder og levede 'det fede liv'. Men jeg var stadig ikke en skid lykkelig. Der manglede hele tiden noget. Hvis ikke den nyeste gadget, så en ny HAY sofa, en taske, et besøg på en endnu dyrere restaurant end sidst. Et eller andet. Hullet blev større og større. Mer ville ha mer.<br /><br />Så gik jeg selvstændig og startede fra 0. Intet sikkerhedsnet. Ingenting. Bare mig og en vision og mission om at lykkes. Om at JEG skulle lykkes. Med yogaen som menneske. Med UnderHerskind som person. Hurtigt gik det op for mig at det at være iværksætter uden en stor fed kassekredit eller en livspartner som støtteben, ikke var for børn. Og med det, begyndte mit værdisæt langsomt at ændres. Pludselig var de materielle og overfladiske goder i livet ikke så vigtige. Nu gjaldt det bare om at tjene nok til at vi kunne beholde lejligheden, vores base, så skulle det nok gå.<br /><br />Siden jeg satte fod på denne indonesiske jord, har der meldt sig en ny form for ro. Eller, jeg begaves dagligt med små epophanys. Åbenbaringer omkring livet, hvad det i bund og grund handler om, og hvad der skal til for at jeg trives.<br /><br />Disse mennesker på denne strand på billedet fra i morges, smittede mig med en ubeskrivelig, og pt, urealistisk, lyst og i særdeleshed, trang, til at stå af ræset derhjemme. Jeg gider sgu ikke mere. Jeg orker ikke presset, forventningerne og den konstante higen efter mer. Jeg længes efter det simple liv, som i min optik udemærket kan være det gode liv.<br /><br />Alle stresser rundt konstant for at tjene flere og flere penge til at købe flere og flere ting, som skaber flere og flere huller, som skal fyldes af flere og flere ting, som kræver at man tjener flere og flere penge.<br /><br />Havde jeg ikke en datter der boede hjemme, tog jeg hjem og solgte min lejlighed og mine ting. Har ikke brug for en HAY sofa af uld hernede alligevel. Og jeg har ikke savnet den et splitsekund mens jeg har været her. Denne del af byen har flere små 'kolonier' hvor vesterlændinge har sluppet livet i overhalingsbanen, taget det de er gode til og elsker, i mit tilfælde, at være Art Director, og slået sig ned i en mere simpel, dog fuldt ud funktionel livsstil, som er en god blanding af alt det bedste vi som europæere elsker, blandet med den indonesiske kultur, der kun indbyder til at tage det stille og roligt.<br /><br />Alle australske som danske som svenske som engelske kvinder og mænd på min alder, nuldrer rundt med et sageligt smil, en fed energi, som ikke kan købes for penge, og som jeg ikke har spottet på nogle i København nogensinde. De starter dagen med at tage i mod livet, og ikke gøre sig klar til livet. Den daglige dosis sol giver deres kinder glød og deres hud næring, og fælles for dem alle er; deres sjæl skinner igennem. Og den er sundere end på nogen af dem jeg kender derhjemme. Dem jeg kender rigtig godt som boede hjemme for måske 2 år siden, er næsten ikke til at kende. Derhjemme havde de eksem, udslæt, stressede rundt, var irriterede, og havde bare en grundlæggende mistrivsel. Ser jeg nu. Og fælles for dem som jeg har snakket med er; de har ikke fortrudt et splitsekund at de valgte at stå af, pakke deres habengut og skride ned til det liv de står op til hver dag.<br /><br />Jeg emigrerer nok ikke foreløbig. Men denne rejse har sat en anden rejse i gang inde i mig. Det er ikke utænkeligt at jeg ikke bor på Vesterbro om 5 år. Det tror jeg simpelthen ikke jeg gør. Jeg kommer aldrig til at få denne følelse af ro og tilfredshed hjemme i travle og præstationsangstmarinerede DK. Selvfølgelig kommer jeg til at trives og hurtigt kommer jeg til at nuldre mig ind i hverdagens hurlumhej igen når jeg kommer hjem. Men det er sgu ikke livet. Det her er livet. Ikke at skynde sig. Ikke at løbe og løbe og løbe og ikke se meningen med hvor man løber hen. Jeg gider ikke løbe mere. Jeg vil gå. Og det ved jeg at jeg gør en dag <i class="_4-k1 img sp_5vg7ih sx_0bcd1f" style="background-image: url(https://fbstatic-a.akamaihd.net/rsrc.php/v2/y6/r/ck3fQZaydib.png); background-position: -85px -101px; background-repeat: no-repeat no-repeat; background-size: 312px 151px; display: inline-block; height: 16px; vertical-align: -3px; width: 16px;"></i></span><br />
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;"><br /></span>
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;"><br /></span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-31345317143246930432014-03-31T21:09:00.001-07:002014-03-31T21:10:34.449-07:00De stakkels mænd<span style="background-color: white; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Kan godt blive indigneret over mænds manglende muligheder og tilbud i vores samfund. Dette være sig i forældremyndighedssager, men også bare helt generelt. Jeg er selvfølgelig stolt og glad over gentlemantanken overfor mit eget køn, - at vi skal behandle kvinder ordentligt, og at der bliver gået en ekstra mil når det kommer til kvinder i knibe. Men når jeg ser hvor mange hjemløse mænd vs kvinder, </span><span class="text_exposed_show" style="background-color: white; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">som hutler stakåndet rundt på Vesterbro og forsøger at få deres fucked up liv til at hænge sammen, ikke give mening - men hænge sammen, bliver jeg trist og begynder at reflektere. Jeg synes simpelthen ikke vi passer ordentligt på vores mænd. Der ligger en forudindtaget "de er skaffedyr/alphahanner (indsæt selv flere roller) og de er sat på jorden for at passe på deres kvinder og børn, så derfor skal de bare tage en tudekiks og ta sig sammen" - holdning derude.<br /><br />Det er sjældent synd for dem, og desværre oftere mere patetisk. Jeg tænker det må være det absolut vildeste pres at være mand og gå ned med flaget i dag. Om han gør det 'mildt' og 'bare' overfor konen og/eller vennerne (hvis han overhovedet tør), eller om han ender på Mændenes Hjem, er underordnet. For med de forudindtagede og samfundsskabte holdninger og forventninger der er til hankønnet derude, må det være så forbandet negativt selvforstærkende at være en mand der taber sutten i vore dage. Jeg tænker alt fra soldater med posttraumatisk stress, direktører der går fallit, og den 'almindelige' mand der bare ikke kan klare mere.<br /><br />Og så tænker jeg på mit eget køn, og de tilbud og ressourcer der er til rådighed når det samme sker for os. Men mest, den generelle holdning om, at det er mere 'okej' at være sårbar og skrøbelig som kvinde. At vi alle lider af hensynsbetændelse når det kommer til os kvinder, men begynder at blande begreber som værdighed, ærbødighed og stolthed ind, når det kommer til vores mænd.<br /><br />Ved godt jeg sidder og elaborerer over et måske selvsvingsagtigt emne, men mødet med en hjemløs mand i dag, som hvis karisma fortalte mig, at han LIGE havde haft et helt almindeligt liv og endnu ikke havde fået tilsmudset sine holdninger og værdier af det liv han var tvunget ud i, fik mig til at stoppe op, og tænke over; Hvornår var det lige vi slap dem? Hvornår tillod vi at det måtte gå galt? Og hvorfor er der ikke flere ressourcer til vores (store) små helte derude? Jeg blev bare så berørt og ked, da jeg tydeligt kunne se, at han kæmpede om kap med værdigheden og selvjustitsen på en måde, som han ikke burde gøre i den situation han nu engang var i. Nå, nok om det. Har bidraget med 4 smøger og et køb af Hus Forbi, givet samfundet en metaforisk opsang, og vil om lidt tage til fest og gøre mit til, at det modsatte køn føler sig komfortabelt og afslappet i mit selskab, og sku de få behov for en skulder, så har jeg en herrestor en af slagsen <i class="_4-k1 img sp_bnyl2y sx_9a4c4c" style="background-image: url(https://fbstatic-a.akamaihd.net/rsrc.php/v2/yI/r/kezLJputveS.png); background-position: -119px -782px; background-repeat: no-repeat no-repeat; background-size: 312px 849px; display: inline-block; height: 16px; vertical-align: -3px; width: 16px;"></i></span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-3479543730718557112014-03-03T15:33:00.002-08:002014-03-04T00:30:37.311-08:00At rejse er at overleve<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">2014. En art destination. Eller mellemstation. Her befinder jeg mig i hvertfald nu. Og her bliver jeg lidt endnu.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">2004. Ti år siden. Der blev jeg forladt. Gået fra. Gået i stykker. Gået fra forstanden. </span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Og så stak jeg af. Sagde farvel og adjø til den og det jeg havde været i 30 år, og skulle nu stifte bekendskab med et helt nyt menneske, som jeg aldrig havde mødt før, og som jeg slet ikke kendte. Og hun var skør. Eller, hun var ikke en person jeg tidligere ville ha valgt som rejseledsager. Men det blev hun. Og det kunne ikke være anderledes.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Hurtigt blev jeg draget ind i hendes mørke ulykkelige verden, og hurtigt fandt jeg ud af, at jeg måtte være hendes lys. At jeg måtte hjælpe hende med at finde vejen. At jeg måtte strø brødkrummer på vores vej, hvis vi nogensinde skulle finde ud af mørket igen.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Og det blev en lang rejse vi skulle på. De første små fem år var et sandt lille helvede, hvor jeg også skulle introduceres for flere af hendes dæmoner. Jeg blev slæbt igennem den Selvdestruktives Mørke Skov, hvor træerne var tunge og omklamrende som tåge lavet af bly, og hvor vindens advarende hvisken hverken kunne trænge igennem. Eller trænge igennem.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Ind i mellem gled vi på den mudrede sti, ind i mellem snublede vi og stod i kviksand til halsen, og ind i mellem klamrede vi os til træerne rå stammer, for ikke at vælte helt om kuld. </span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Men ind i mellem skinnede en månestråle så skarp, at nattens trolde forblændedes, og opgav deres jagt efter os. Ind i mellem.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Og vi gik og gik på vores bare tær, hvor skovbunden der var fyldt med nåletræernes afviste bastarder, stak og rev i vores fødder, så vi blødte jorden til mos. Men vi gik.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Efter mange års rejse begyndte jeg at forene mig med hendes dæmoner. Acceptere dem. Ja måske enddog respektere dem. Og en dag blev vi gode venner. Jeg lærte lige så stille at danse med dem, og ikke kæmpe i mod dem. </span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">"Hold dine venner tæt, og dine fjender endnu tættere", var hvad min mørke veninde altid havde sagt til mig. Og måske forstod jeg først for alvor nu, hvad det var hun havde ment. </span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Nogen tid efter de nystiftede venskaber, begyndte lyset at bryde frem - Pludselig ænsede jeg en lysning. En grøn håbefuld plet et stykke ude i horisonten. Og den stilede jeg mod. </span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Jeg kunne mærke jeg begyndte at tage førerskab på vores deroute, som jeg ellers havde været 2 skridt bagefter. Brødkrummerne slap op, og der var ikke længere nogen vej tilbage. Nu var der pludselig kun én vej frem, og jeg kunne mærke en iver for at nå hen til den grønne plet.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Mørket slap op. Og så var der lys. Og grønt. Jeg ville vende mig om og fortælle min veninde den gode nyhed, men hun var væk. Min mørke veninde havde ikke kunnet følge med. Jeg blev bange og trist og råbte og skreg efter hende. Men hun var væk. Pistborte.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Men så. Så hørte jeg vinden. Jeg kunne for første gang i mange år høre vinden. Mærke vinden. Røre ved vinden. Den hviskede ikke længere. Og den var ikke en vind. Den var et åndedræt. Et stort, langt, dybt drag fra næsen, ned i gennem halsen, forbi hjertet og lungerne, ned i maven, ned til fødderne der langsomt helede, og op igen. Sådan blev jeg ved med at lade vinden kæle for min krop. Sådan trak jeg vejret.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Og jeg fyldtes med en glæde og energi, som jeg ikke havde mærket eller kunnet genkende i mange år. Jeg lod vinden føre mig videre, og jeg følte mig fri. Bare fri.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">I dag er jeg forsat på mit rejse, og det vil jeg nok altid være. Men jeg er landet et fint sted som danner et fint udgangspunkt for den næste destination. Og jeg er alene og uden min mørke engel.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">Eller, helt alene er jeg så ikke. For hun efterlod et par af hendes dæmoner. Men jeg lader dem gerne slå følge, for jeg har af hele mit hjerte lært at elske og rumme dem. De er slet ikke så slemme at ha med. Og de minder mig venligt og insisterende om en tid i en skov, som jeg nødig vil tilbage til. Og sjovt nok føler jeg at de altid vil passe på mig, uanset hvor få eller mange misvisende krummer vi kommer til at støde på vores vej.</span><br />
<br style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;" />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;">H. C. Andersen sagde: At rejse er at leve. Men jeg er ikke enig. At rejse er at overleve. Vi SKAL rejse. Hvis vi ikke rejser, stagnerer vi. Og vi skal også rejse flere gange i vores liv. Og når vi lander på vores destination, eller vores mellemstationer; SÅ skal vi leve </span><i class="_4-k1 img sp_acb80g sx_7b3c6b" style="background-color: white; background-image: url(https://fbstatic-a.akamaihd.net/rsrc.php/v2/ym/r/niU6oZtmDmn.png); background-position: -247px -199px; background-repeat: no-repeat no-repeat; background-size: auto; color: #333333; display: inline-block; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; height: 16px; line-height: 17px; vertical-align: -3px; width: 16px;"></i>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-81194515335050919702014-01-22T05:07:00.002-08:002014-02-21T11:13:12.504-08:00Hov<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Okej, jeg fredags-elaborerer lige over kærligheden mens jeg sidder og arbejder, ellers blir det sgu for leverpostej det hele.</span><br style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;" /><br style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;" /><span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Altså, er det ikke noget med, at alle dem man møder, hvor man fra start kan mærke en eller anden form for ubalance, selv en lillebitteminismule - er et tegn på at det så ikke er den rette du har mødt? Men hvor du derimod i det øjeblik du møder den, hvorpå I ryger i sync fr</span><span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">a første sekund, og hvor følelsen af symbiose og samhørighed er så fucking fantastisk og overvældende, og hvor kærligheden bare vokser og vokser og vokser og det føles som det mest naturlige, fra begge parter, at gå all in fra start, - at så har du lige præcis mødt den rette? Din sjæleven?<br /><br />Det tænker jeg. For det er jo den absolut fedeste, smukkeste, mest magiske og afhængighedsskabende følelse i hele verden.<br /><br />Først dér ved man jo i virkeligheden hvordan ægte kærlighed skal føles, og først dér, har man lært at genkende den, hvis man skal ud og genfinde den på et senere tidspunkt.<br /><br />Og det er jo egentlig fantastisk. For det gør det jo SÅ meget nemmere at sortere dem fra hvor man bare véd, at det ikke er rigtigt. Men det sutter samtidig mega røv, fordi man også véd, at man ikke kommer til at opleve det ret mange gange i sit liv, og derfor kommer til at bruge lang tid på at finde den. Igen. Hvis nogensinde.<br /><br />Og sagen er vel den, at når man har oplevet lige præcis den form for kærlighed, vil den ugrandgiveligt sætte standarden fremadrettet. Som jo så resulterer i, at man hverken kan, eller vil, lade sig nøjes. Eller gå på kompromis for den sags skyld, - for hvorfor i al verden skal hjertet slå sig til tåls med 2. division, når det een gang har oplevet Superliga? Selv de dyreste spillere kan ikke smides på banen, hvis hjertet allerede har sparket dem til hjørne.<br /><br />Jeg synes at alle mennesker fortjener at stifte bekendtskab med deres sjæleven på et eller andet tidspunkt i deres livsforløb. Også selvom det måske er under dårlig timing og ikke kan lade sig gøre at forfølge. Fordi dét, at lukke en følelse ind i dit liv, som måske kun banker på den ene gang, altid, uagtet hvad, vil være provider af juice til de næstkommende følelser. Og dermed din fremtidige kærlighedsrelation. Og burde det ikke være en ambition i sig selv? At, uanset hvad her i livet, altid leve med passionen på førersædet og fornuften på bagsædet?<br /><br />Spørgsmålet er så bare, om vi kun får lov at opleve den sjæleven én gang, eller om vi får en ny for hvert kapitel vi går ind i på vores livsrejse? Jeg ved det ærligt ikke. Jeg har selv kun oplevet det en gang i mit liv. Indtil videre.<br /><br />Nå, back to work og dejlig fredag til alle, - må den emme, nej vent, kampstinke af lækker og uundgåelig kærlighed derude <i class="_4-k1 img sp_7r8cpr sx_1ac2a5" style="background-image: url(https://fbstatic-a.akamaihd.net/rsrc.php/v2/yT/r/hzs_UxstQ8t.png); background-position: -221px -129px; background-repeat: no-repeat no-repeat; background-size: 312px 180px; display: inline-block; height: 16px; vertical-align: -3px; width: 16px;"></i> (indsæt selv Marie Key - Uden Forsvar <i class="_4-k1 img sp_7r8cpr sx_495134" style="background-image: url(https://fbstatic-a.akamaihd.net/rsrc.php/v2/yT/r/hzs_UxstQ8t.png); background-position: -17px -146px; background-repeat: no-repeat no-repeat; background-size: 312px 180px; display: inline-block; height: 16px; vertical-align: -3px; width: 16px;"></i></span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-45927766545872418122014-01-13T23:12:00.000-08:002014-01-13T23:12:02.577-08:00Heja Sverige<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Godmorgen. I dag er det 200 års dagen for fred i vores smukke naboland Sverige. Jeg vil markere dagen med at iklæde mig en midsommerstang sirligt pyntet til lejligheden, tage elgen på arbejde, få lavet en stor fed dragetattoo på ryggen og recitere Stieg Larsson i takt med nålens summen, fika köttbullar og lingon fra morgenstunden, prøveknalde en seng i IKEA, tude lidt til Kent, mindes mit første k</span><span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">ys som 13 årig foræret af Göran over vores cykler på en lille bro i Fucking Åmål, tyre med surströmming fordi der ikke findes sjovere og mere ildelugtende fryd på dåse, adoptere Alfons Åberg, smide min dekadence i öresund og gi en krammer til Carl 16. Gustav, spise smultron fra en sprød skovbund, snitte en flabet træfigur og skamme mig lidt i mens, købe Hus Forbi og spørge om han tar SEK, sige jeg skal bajsa på stakittet og fnise når nogen anbefaler Flugger, drikke mig stiv i Nyhavn og spørge en blondine om vi skal knulla, reflektere lidt over hvorfor mænd der er lige awesomme til film og ski, skal hedde Ingmar og ingemar og lade et e skille dem ad, servere blodpølse på knækbrød i aften fordi det er det tætteste du kommer på foie gras uden at skamstraffe andet end dine smagsløg, også adoptere Max von Sydow og Stellan Skarsgård, råbe Polis Polis Potatisgris efter ordensmagten, og endeligt, som den joviale og godtroende skabssvensker jeg er, slutte aftenbønnen af med et af de gamle svenske ordsprog: Der findes ingen farlige ben i kartofler <i class="_4-k1 img sp_3iar4o sx_ffce13" style="background-image: url(https://fbstatic-a.akamaihd.net/rsrc.php/v2/yG/r/sl7Hjov8DeO.png); background-position: -136px -639px; background-repeat: no-repeat no-repeat; background-size: 312px 689px; display: inline-block; height: 16px; vertical-align: -3px; width: 16px;"></i></span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-30511680797308644132013-12-24T02:51:00.003-08:002016-04-20T00:54:09.887-07:00E2013<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px;">Som Al Swearenger siger: "Star for Mayor and Bullock for fucking Sheriff". Jeg kan nok ikke blive sherif, men jeg kan blive Boss i mit eget liv. </span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-64578324582852657182013-12-12T23:20:00.002-08:002014-01-07T11:18:57.868-08:00Året der blæste omkuld<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Storm. Det er hvad jeg vil kalde 2013.</span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Storm, fordi det altid har været det navn jeg havde i tankerne til et eventuelt afkom med tap. Storm, fordi både Allan og Bodil kom og blæste os omkuld. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Storm, fordi jeg blev taget med storm af en man on a white horse. Storm, fordi jeg blev revet i stykker af en man on a white horse. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Storm, fordi i selskab med Dark, opstår en ualmindel</span><span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">igt lækker trinks. Storm, fordi når Blæs Bukki sidder og er lækker nede på Kaffe & Vinyl, er det sjovt at sms'e Flinck og Underboen og skrive: Der er Blæs på Vinylen.</span><br />
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;"><br /></span>
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Storm, fordi John Denver er en whistleblower og min mor elskede ham. Storm, fordi et glas vand altid holder. </span><br />
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;"><br /></span>
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Storm, fordi jeg har oplevet kærlighed der blæser alle barrikader ned. Storm fordi jeg har oplevet kærlighed der rykker ved din grundvold. Storm, fordi sorg kan nulstille dig og hente kræfter du ikke anede fandtes. Storm, fordi Marie Key altid er stærk Uden Forsvar. </span><br />
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;"><br /></span>
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">Storm, fordi jeg ikke kan sidde stille. Storm fordi jeg med lethed vælter omkuld. </span><span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;">- Må 2014 byde på lidt mere medvind. Jeg har købt en cykelhjelm i år og tænker jeg er rustet. Klar til at tage imod.</span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-32720468741512597972013-10-16T23:07:00.005-07:002013-11-06T01:40:37.045-08:00Jeg er lige her<span style="font-family: Helvetica;">Er hjemme, lige der hvor hjertet slår. Hvor fatningen langsomt skiftes. Hvor dårlig hukommelse ikke nødvendigvis er det samme som dårlige minder. </span><br />
<span style="font-family: Helvetica;"><br /></span>
<span style="font-family: Helvetica;">Hvor jeg igen har stukket mig selv en plade. Chokolade. Hvor jeg tror lige så meget på regnbuen som på regeringen. Hvor dynen senere vil varme om kap med thaisuppen. </span><br />
<span style="font-family: Helvetica;"><br /></span>
<span style="font-family: Helvetica;">Hvor savn og afsavn er to finurlige frækkerter, der kommer og går som det passer dem. Hvor Damages vil dominere aftenens Netfix. Hvor bristede drømme kæmper om en plads på Amagerhylden. </span><br />
<span style="font-family: Helvetica;"><br /></span>
<span style="font-family: Helvetica;">Hvor håb er et fundament der ikke kan synke i kviksand. Hvor følelserne er lige så blandede som posen med Matadormix der skal konsumeres. </span><br />
<span style="font-family: Helvetica;"><br /></span>
<span style="font-family: Helvetica;">Hvor Google mestrer alt på nær meningen. Hvor jeg har lært at man ikke kan stå på skøjter i en spejlsal, men med lethed kan ryge på glat is. </span><br />
<span style="font-family: Helvetica;"><br /></span>
<span style="font-family: Helvetica;">Hvor jeg vil ligge i fortrolig ske med torsdag aften og glædes over at have hele sofaen og sendefladen for mig selv. </span><br />
<span style="font-family: Helvetica;"><br /></span>
<span style="font-family: Helvetica;">Lige her, her er jeg.</span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-18613295002851160702013-10-11T23:57:00.003-07:002013-10-12T00:49:45.265-07:00Jeg er også gået over til CamelCamel. Eller Ustrasana, hedder denne positur. Mesterposituren. Den 22.e ud af de 26 poses som Bikram Yoga indeholder. Den positur de foregående 25 har varmet din krop op til at kunne udføre. Det dybeste backward bend du kan udsætte din krop for. Posituren med de vildeste benefits.<br />
<br />
Det tog mig ca 13 måneder at smidiggøre min ryg til overhovedet at kunne bøje mig bagover og nå mine hæle med mine hænder.<br />
<br />
Jeg er en tidligere crossfit og løbepige, og har altid syntes yoga var sådan noget 'sidde i lotus stilling og sige huuuum' - noget. Da jeg startede til Bikram var det overvejende for at styrke min ryg, som var ved at erhverve sig en diskusprolaps. Men jeg gad egentlig ikke det der yoga. Som månederne gik opdagede jeg langsomt at det ikke var i nærheden af, hvad min perception hidtil havde farvet mig med. Langsomt begyndte jeg at åbne op i muskler og led, men også i sind, hjerte og sjæl. Et ret så fremmed og intimiderende indtog i en hård stenbropiges krop. Jeg havde godt nok oplevet en person eller to pludselig bryde ud i tårer i en time, og tænkte dengang 'Hva sker der, - slap dog af, det er bare yoga.' Men det er ikke bare yoga. Bikram er så sindssygt meget mere end bare yoga. Og her kommer camel for alvor ind i billedet.<br />
<br />
For det er ikke kun ryggen den smidiggør. Udover at den gør din ryggrad, nakke og skuldre flexible, strækker den også din hals og skjoldbruskkirtel, stimulerer dit nervesystem og forebygger forstoppelse, knogleskørhed og for højt blodtryk.<br />
<br />
Men den har også et helt andet og ikke kun fysiologisk ærende. Og den emotionelle impact den har på din sjæl og dit indre væsen er enestående og næsten ikke til at begribe.<br />
<br />
Camel åbner nemlig også dit hjerte, ikke bare brystkassen og musklen, men dit hjerte! Som er en af de 7 chakra'er vi har i vores krop. Det er hjertets chakra der tillader os at elske os selv og andre, og gør os til empatiske mennesker.<br />
<br />
Vores hjertes chakra kan desværre blokeres eller overbelastes af livsbegivenheder som skilsmisse, misbrug, svigt, sorg osv. Alt sammen noget der skaber ubalance eller blokerer i os. Og negative følelser som had, skyld, egoisme, paranoia, utålmodighed og selvmedlidenhed er alle tegn på at vores chakra har brug for at blive fikset.<br />
<br />
Det lyder alt sammen meget Hellig-Helle agtigt, og for en forudindtaget og hård pige som mig, tog det lang tid at købe ind i al det 'holisme halløj'.<br />
<br />
Men for 3 søndage siden fik jeg så mit 'gennembrud'. Efter at have udført camel i de ca 30 sekunder den varer, og efterfølgende lagde mig ned i savasana (dead body pose - hvor man skal ligge bumstille i 20 sek, inden næste pose starter), brød jeg fuldstændig sammen. Tårerne begyndte pludselig at vælte ud af mine øjne, og jeg kunne ikke stoppe igen. Hver gang jeg prøvede at rejse mig op og fortsætte, fossede der bare mere vand ud af mine øjne.<br />
<br />
Det var den mest intimiderende, grænseoverskridende og voldsomme oplevelse jeg nogensinde har haft. Du ligger i forvejen halvnøgen, i et 40 grader svedigt, mega varmt og 'klamt' rum med en masse fremmede mennesker, og har kun dig selv, din måtte og din vanddunk, og absolut ingen steder at gemme dig. Og man forlader ikke rummet. Det er en af reglerne/udfordringerne i Bikram.<br />
<br />
Efter ca. et minuts selvkontrol og forfængelighed gav jeg helt slip og tillod mig selv at tude og være ked af det. Slippe. Og bare lade det ske. Ikke hyle uhæmmet med lyd, men lukke op og lukke ud. Forløsende. Fantastisk.<br />
<br />
Men efterveerne har næsten været vildere end selve gennembruddet. For pludselig gik det op for mig, at en skilsmisse der har siddet i min krop i 9 år endelig for alvor havde forladt sin resistens. Blokeringen var pift væk. Og erkendelsen af, at jeg i sommer fandt ægte og dybsindig kærlighed der lærte mig at elske oprigtigt for første gang i mit liv, nu i stedet havde bosat sig i min krop.<br />
<br />
Pludselig blev det til en erkendelse af, at jeg virkelig havde fået en gave som jeg aldrig kommer til at slippe, men vil tage med mig resten af mit liv: At elske. 39 år har det taget mig at finde den sande nøgle til at elske. Og det var ALDRIG sket hvis ikke jeg for 2 år siden lod mig slæbe med ned i 'helvedessaunaen'.<br />
<br />
Jeg er ikke blevet hellig, og danser stadig om kap med mine dæmoner. Men jeg er i en process som jeg er blevet dybt afhængig af. Jeg har en større universel taknemmelighed overfor det menneske jeg er blevet i dag, i forhold til den jeg var engang i et ægteskab, hvor materialisme og kynisme stod øverst på dagsordenen.<br />
<br />
Jeg er dybt taknemmelig over at jeg har et sted at tage hen og grounde mig selv hver gang jeg er ude og skide. Men mest af alt, er jeg pisse hamrende lykkelig over, at jeg ikke ser de sidste 9 år som single som noget negativt, men som en rejse der har været hamrende nødvendig for at gøre mig så klar som jeg er i dag. Klar til kærlighed. Den slags kærlighed man skriver sange, digte og statusopdateringer om. Jeg er ikke i mål. Men jeg er på vej. Og jeg er klar. Af hjertet tak <3<br />
<div>
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-QwNVx3bSFZ8/UljypVHrk1I/AAAAAAAAAjE/eqy3DtXM97w/s1600/Camel_sh.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://2.bp.blogspot.com/-QwNVx3bSFZ8/UljypVHrk1I/AAAAAAAAAjE/eqy3DtXM97w/s320/Camel_sh.jpg" width="320" /></a></div>
<div>
<br /></div>
UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-79645678228003615952013-10-09T00:31:00.002-07:002013-10-17T01:26:46.581-07:00Jeg holder af den store kærlighed i den lille hverdag<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">'Jeg holder af hverdagen', sagde Dan Turéll i 1984. Og det gør jeg også her i 2013. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">Og jeg holder også af kærligheden. Ikke den pompøse, flødeskumspiskende, forcerede og facebooksbekræftende kærlighed. Men den der kærlighed, der omgående finder ro i sit passionerede og flamboyante indtog. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">Kærligheden som definerer dit Id, tilsidesætter dit ego og berettiger dit eksistens-</span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">grundlag. Kærligheden der </span><span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">uden at blinke, transformerer leverpostej til foie gras,</span><br />
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">og er så blid og fin i sin form, at du kan dele den med din øjenvippe. </span><span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">Den store kærlighed der trives i den lille hverdag. </span><br />
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">For det er jo i virkeligheden det det handler om. De små ting i livet. De små ting i hverdagen; </span><br />
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">At skrælde flere hundrede æbler og lave æblemost sammen. At kysse ham blidt i nakken når arbejdet har gnavet hårdt på ryggraden. At besøge Holme Olstrup selvom man svor man aldrig ville sætte sine ben i den by. At plukke kastanjer og kaste smut ud over Københavns søer. </span><span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">At få plaster på såret og hensynsbetændelsen. </span><span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">At bage speltbrød. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">At ikke bage speltbrød. At skifte lorteble på drømmebaby. At gå tur i dyrehaven og drikke lunken kolbekaffe. At ligge i en doven ske på sofaen til søndagssporten.</span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">At smutte til Paris en onsdag morgen fordi weekender er noget opreklameret pis.</span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">At skændes over mælkeprodukter i køledisken i Netto og gå ud og make-up-drikke et koldt glas Chablis i solen. At kysse din kæreste på armen når hun skifter kanal til fodboldkampen. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">At vende hjem i hinanden når man ikke kan finde hjem, og ellers instagramme' hvor man er, så han kan komme og hente dig. At nuldre tær på hinanden, selvom de er rønnebær. At se Familien fra Bryggen og ha fælles opperen over Linses babbedutter, der lader til at vokse synkront med seertallene. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">At knalde i en rutchebane på en forladt legeplads i en sen fredagsbrændert. At lave en mislykket gourmet-ret og hente svin & vin hos Mr. Lee i stedet. At dedikere en hel søndag til dårlige B-film og snærve sig igennem halvdelen. At ridse den andens navn i vandpytten til duften af våd asfalt. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">At trampe italienske druer på en mandag, og kysse på fransk. At vide han foretrækker en tude-cortado og stadig ikke går på kompromis med sin maskulinitet. At elske hende for at snorke, også når hun dagdrømmer. At sætte pris på det femte krydderi, selvom man har en grim peberkværn. </span><span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">At få halbal i maven når du vågner og han har skrevet en besked til dig i kaffegrumset. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #37404e; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">Når du på et brunt værtshus, akkompagneret af et raflebæger og en kold fra kassen, er sammen med dine venner, og tar dig selv i at smile stille og stolt over din kæreste, som lige er gået i baren efter en runde granatæbleshots.</span><br />
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">Når du uden grund får lyst til at hylde hverdagen og kærligheden, præcis som jeg har fået lige nu. Så er du landet et kærligt sted i dig selv. Du skal ikke bekymre dig om morgen-</span><br />
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #37404e; display: inline; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px; text-align: left;">dagen, for morgendagen vil bekymre sig om sig selv. Så smil og slap af. Nyd kærligheden. Nyd hverdagen. Hver dag.</span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-44737811287981238282013-02-20T11:21:00.002-08:002013-10-17T01:27:02.943-07:00Når dosmersedlen flyder over<br />
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">I dag vil jeg gerne kaste en stor kærlighedsbold ud til de af mine veninder, som også er selvstændige-enlige-karriere-single-mødre-kvinder.</span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">For det kan godt være at mange vælger at se dem som stærke powerkvinder. Kvinder som kan det hele selv, og lidt mere til.</span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Og det kan de. For det bliver de nød til. Eller, jeg gør ihvertfald.</span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Og der er uendelig mange glæder tilknyttet titlerne 'selvstændig' 'karrierekvinde' 'mor' og fortsæt selv. Og man har (selv) en tendens til at knytte tillægsord og superlativer på titlen som, 'Stærk' Powerful' 'Ambitiøs' 'Dygtig' 'Et livsstykke' Frisk' Gåpåmod' 'Glad' 'Skide Lykkelig' og fortsæt selv.</span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Men for et par uger siden da jeg stod skide lykkelig nede i Netto og kiggede på min dosmerseddel, blev jeg pludselig grebet af en fremmed følelse, som godt kunne minde om at være bange, og som jeg ikke havde stødt på før. For der stod pludselig nogle ting på min seddel, som manglede. Og de ting havde jeg ikke tidligere følt, at jeg manglede. </span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">På min seddel manglede der bl.a:</span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Et sikkerhedsnet, i særdeleshed økonomisk. Den der bankmand der kan finde ud af at sætte fleksibilitet og erhvervskonto i samme sætning</span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• En daglig sparringspartner i form af en kæreste man kan læne sig op af, når det hele bliver lidt for tungt. Og det gør det hvis man er den eneste der står for alt fra indkøb, tøjvask, hente, bringe, gøre rent, lave mad, lave lektier med barnet, tjene penge, køre virksomhed op, lægge til side til det søde osv osv</span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• En mor at stikke hjem til en weekend og bare få lov at være en stakkels lille pige der vil trøstespise TUC hele weekenden</span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Et garantibevis for at jeg ikke ender ensom og gammel med 7 katte i min hjørnelejlighed</span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• En lovning på at der snart kommer en klippe i mit liv som jeg kan læne mig op af, og ikke vil skære mig på</span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Den der mor der kan ae en på kinden, kun som en mor kan, og sige at man gør det godt nok</span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Den der mand der rummer en dårlig dag og krammer en og siger at det hele nok skal gå, og at selvom der ikke har været opgaver i en uge, klarer vi den nok</span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Den samme mand der griber en når man falder, og det gør jeg stadig ind i mellem, for jeg ER klodset</span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• En tube håb om at man en dag får en familie igen</span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• En salve som fjerner angsten for at miste lejligheden</span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• En balsam som lindrer frygten for ikke at være god nok</span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">....</span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Og så besluttede jeg mig for ikke at læse videre, ikke købe mere ind den dag, og bare gå hjem og lægge dosmersedlen i skuffen.</span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Et par uger senere, ganske for nylig, pressede dosmersedlen sig så på af sig selv. Og den viste sig i form af et angstanfald. Og den slags har det (åbenbart) med at komme ganske uventet og ganske upassende. Det kan trickes eller udløses af alt og ingenting, og man ser det slet ikke komme.</span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Dosmersedlen kan også vise sig i form af stress eller en depression eller andre nederen tilstande. Men i mit tilfælde viste det sig at være en kollision af ovenstående og 8 måneders pres i en ny situation jeg har skullet lære at navigere i. Dosmersedlen flød ganske enkelt over. Skide skræmmende. Skide ubehageligt. </span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Men jeg er så heldig at have de mest vidunderlige veninder og venner i mit liv, og er helt fin og ok igen. Og jeg er ualmindeligt opmærksom på at forhindre, at det sker igen. Men vi er nogle skrøbelige frøkner under de hårde ydre, og derfor skal min kærlighedsbold i dag trilles ud til alle de seje kvinder jeg kender, som hver dag faktisk ikke lever, men overlever. </span></div>
<div style="color: #323333; min-height: 16px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="color: #323333;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Som kæmper en kamp for at få tingene og trådene til at hænge sammen. Som gør deres bedste, og alligevel aldrig helt føler de har gjort det godt nok. Og de gør det hele selv. Hver fucking dag. De har min allerstørste respekt. Vi skal jo altid huske at passe på os selv, men vi skal også være rigtig gode, og måske lidt bedre, til at passe på hinanden ♥</span></div>
UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-25328410375337071472012-12-24T02:22:00.003-08:002012-12-24T02:28:42.742-08:00Baggerpakkerjulekalender | 24 December 2012 |<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-dVU4uCru9eY/UNgsGv8rANI/AAAAAAAAAOg/3GQFNvlb0Wk/s1600/24+-+Crazy+Misfits+01.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><img border="0" height="320" src="http://1.bp.blogspot.com/-dVU4uCru9eY/UNgsGv8rANI/AAAAAAAAAOg/3GQFNvlb0Wk/s320/24+-+Crazy+Misfits+01.jpg" width="240" /></span></a></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"><br /></span></span></span></span></span></span></span>
<span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">I </span></span></span></span></span></span><span style="background-color: white; color: #333333; line-height: 18px; text-align: left;">Think Different Think Aubergifferent</span><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"> </span><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">|</span></span></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><br /></span></span><span style="background-color: white; color: #333333; line-height: 18px; text-align: left;">"Here's to the crazy ones. The misfits. The rebels. The troublemakers. The round pegs in the square holes. The ones who see things differently. They're not fond of rules. And they have no respect for the status quo. You can quote them, disagree with them, glorify or vilify them. </span></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #333333; display: inline; line-height: 18px; text-align: left;">About the only thing you can't do is ignore them. Because they change things. They push the human race forward. And while some may see them as the crazy ones, we see genius. Because the people who are crazy enough to think they can change the world, are the ones who do."<br /><br />Kære Peter Bagger. Ham Steve Jobs havde jo så sindssygt ret i disse ord. Lov mig, at uanset hvor ondt du engang i mellem får i reglerne og konventionerne, så lad det gøre ondt. Det er en betændelse som samfundet sommetider smitter os med. Vi forstår den ikke, og vi bryder os ikke om den. </span></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #333333; display: inline; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #333333; display: inline; line-height: 18px; text-align: left;">Og det behøver vi heller ikke. For husk, intet er statisk. Heller ikke betændelse. Bliv ved med at være dig. Altid. For du er den bedste dig der findes. Og sådan nogle som dig og mig kan ikke puttes i regelkasser eller konventionsrammer. Så mistrives vi. Og det skal vi ikke.<br /><br />Søde Bagger. Tak for i år. Tak for at du elskede julekalenderen. Tak fordi du er som du er, og rummer, at jeg er som jeg er. Jeg elsker vores venskab, og du skal vide at jeg elsker hver en skæv og tosset vinkel af dig. Ganske få mennesker får mig til at slappe ubetinget af i deres selskab, og du er en af dem. Tak for dig. </span>Rigtig glædelig jul og må 2013 bringe dig en helvedes masse auberginer <span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #333333; display: inline; line-height: 18px; text-align: left;">♥</span></span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-12866242936827287242012-12-23T00:54:00.000-08:002012-12-24T02:19:48.877-08:00Baggerpakkerjulekalender | 23 December 2012 |<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-oVnjhp1Fkb0/UNbGUmJm6FI/AAAAAAAAAOQ/ESgRHljcnqw/s1600/23+-+Glade+Aubergine.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="http://3.bp.blogspot.com/-oVnjhp1Fkb0/UNbGUmJm6FI/AAAAAAAAAOQ/ESgRHljcnqw/s400/23+-+Glade+Aubergine.jpg" width="235" /></a></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">I </span></span></span></span></span></span></span><span style="background-color: white; color: #333333; line-height: 18px; text-align: left;">Nu det aubergin' igen</span><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"> </span><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">|</span></span></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><br /></span></span><span style="background-color: white; color: #333333; line-height: 18px; text-align: left;">Nu det aubergin' igen,</span></span><br />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;">Nu det aubergin' igen,</span><br />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;">og auberginen varer lige til påske.</span><br />
<span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #333333; display: inline; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;"><br />NEJ det ikke sandt,<br />NEJ det ikke sandt,<br />for ind imellem kommer fasten.</span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-15164722618980291962012-12-22T02:04:00.001-08:002012-12-23T00:55:04.585-08:00Baggerpakkerjulekalender | 22 December 2012 |<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-i_cLjPNEhJs/UNWFE9X0BbI/AAAAAAAAAOA/B8SsoL1Poes/s1600/22.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://1.bp.blogspot.com/-i_cLjPNEhJs/UNWFE9X0BbI/AAAAAAAAAOA/B8SsoL1Poes/s320/22.jpg" width="320" /></a></div>
<span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"><br /></span></span></span></span></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">I </span></span></span></span></span><span style="background-color: white; color: #333333; line-height: 18px; text-align: left;">Hamid den auberslutsomme </span><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">|</span></span></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><br /></span><span style="background-color: white; color: #333333; line-height: 18px; text-align: left;">Hamid, 21 år og fra Nørrebro var forvirret. Han lå nemlig og rodede med 2 forskellige piger, og vidste ikke hvem af dem han skulle vælge. Ja for at være ærlig, følt</span><span class="text_exposed_show" style="background-color: white; color: #333333; display: inline; line-height: 18px; text-align: left;">e han lidt at det var et dilemma han befandt sig i. En af den slags dilemmaer som man overvejede at ringe ind til Mads & Monopolet om.<br /><br />Men det var også lidt fedt jo. For samtidig følte han sig herre bejlet. "Tsk mand, du har den lågsusproblem" som hans bror hele tiden sagde.<br /><br />Hamid havde ikke haft dame på i lang tid. Ja faktisk i flere uger efterhånden, og følte, at nu var det ved at være på tide. Han ville ha sig en håndtaske der matchede hans Bimmer. Gerne en blond håndtaske. Og det var Betina jo. Blond som bare faen. Arbejdede i Matas. Og kæft et godt slaw hun også var.<br /><br />Det kildede lidt når Hamid tænkte på Betina.<br /><br />Men så var der jo også Nicole. En lille lort ganske vist, ja ikke meget mere end 1, kylieminogue høj. Men med sine auberginefarvede lange, fyldige og krøllede ekstensions, var hun en flamboyant frækkert. Og så arbejdede hun på McDonalds og gav altid ham og drengene ekstra frittere gratis.<br /><br />Det kildede når han tænkte på Nicole's hår. Han ville faktisk ønske at Betina også havde det hår.<br /><br />Hamid sidder og tænker over i går aftes. Han havde vist rodet sig noget uklar med Nicole. De havde siddet sammen med nogle af hans venner nede i klubben, og hun havde ævlet noget med jordens undergang. Så havde hun taget alt sit tøj af og sagt "Altså hvis jeg skal dø, vil jeg dø mens jeg føler mig som en rigtig kvinde. Er der nogen i det her rottehul der er mand nok til at få mig til at føle som en rigtig kvinde? Hvorefter Hamid havde rejst sig op og taget sin skjorte af, og sagt: Her kvinde, stryg den her".<br /><br />Det var ikke skide populært.<br /><br />Men det kildede også lidt når han tænkte på Nicole når hun var sur.<br /><br />Hamid kommer gående ned ad blågaardsgade. Han er ét stort smil på ben. Hamid har nemlig fået damer på. Han kunne selvfølgelig ikke vælge, og besluttede sig for at gå for dem begge.<br /><br />Han har skemalagt det sådan, at de ikke ligefrem er i samme lokale når han ser dem. Og måske de heller ikke ligefrem kender til hinandens eksistens. Og måske han ikke ligefrem kommer til at flytte sammen med en af dem. Men man ku jo håbe.<br /><br />Danskerne skulle jo være så fri og åbne og alt det der. Og indtil da, ville han nyde godt af de gratis fritter, og at han ku få lov til at hænge ud i Matas efter luk. Og selvom han var herrevild med sin blonde Matastaske, kildede det lidt i maven når han tænkte på at spørge, om ikke Betina ville farve sit hår aubergineafarvet. Bare for sjov. Og fordi det ville se herre najs ud, hvis de alle tre flyttede sammen en dag. Man kunne jo håbe. It takes 3 to rock'n'roll, som hans bror sagde ♥</span></span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-42920419951097397092012-12-21T01:35:00.000-08:002012-12-21T01:36:19.479-08:00Baggerpakkerjulekalender | 21 December 2012 |<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-AoYiXMk2BxQ/UNQs1n1jBNI/AAAAAAAAANw/TbKqXuiowbw/s1600/20+-+Smooth+Auberator.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-AoYiXMk2BxQ/UNQs1n1jBNI/AAAAAAAAANw/TbKqXuiowbw/s1600/20+-+Smooth+Auberator.jpg" /></a></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"><br /></span></span></span></span></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">I </span></span></span></span>Smooth Auberator<span style="background-color: white; color: #333333; line-height: 18px; text-align: left;"> |</span></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Kære Peter</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Du spurgte mig den anden dag, om ikke nok jeg ville afsløre opskriften på din yndlings-sweater med auberginerne, som du fik i gave sidste jul. </span><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Og ved du hvad? Det vil jeg gerne. </span><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Jeg ved ikke hvad du skal bruge den til. Måske strikke en til Trisse og mig, så vi alle tre kan være festlige når vi skal hygge den 29? Det håber jeg lidt.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Nåmen, her er den:</span><br />
<div style="min-height: 17px;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Slå 60 m op med fv 3 på p 3. Strik 2 omg rib (2 r, 2 vr). Skift til fv 2 og strik, til ribben måler 6 cm. Strik 1 omg, hvor der tages ud jævnt fordelt til 72 m. Skift til p 3½. Strik mønster A, til arb måler 4 cm fra ribkant. Næste omg: Strik 7 m, luk 2 m, strik 54 m, luk 2 m, strik 7 m. Klip trådene af. Strik 6 cm mønster frem og tilb over de 54 m (= ryggen). Sæt disse m på hjp. Strik 6 cm mønster over de 14 m (= 7+7 m) (= maven). Strik 1 omg over alle m, hvor der tages 2 m ud, der hvor der blev lukket 2 m = 72 m. Strik 3 cm mønster. Luk 10 m midt under maven. Videre strikkes frem og tilb samtidig med, at der lukkes masker i hver side på hver 2. p sådan: 2 m 2 gange, 1 m 6 gange, 2 m 1 gang og 3 m 1 gang = 32 m tilb. Skift til p 3 og fv 3. Strik ca. 12 m op pr. 5 cm langs kanten og strik maskerne med fra hjp = 1 omg r. Strik 2 omg rib (2 r, 2 vr). Skift til fv 2. Strik 2 cm rib (2 r, 2 vr). Skift til fv 3 igen og strik 2 omg rib (2 r, 2 vr). Luk af. Ben: Brug fv 2: Læg tråden under kanten af det ene hul og strik 36 m op jævnt fordelt hele vejen rundt. Fordel m på 4 p nr. 3½. Omg skal beg midt bag. Strik 16 omg mønster B og luk 1 m i beg og slutn af hver 4. omg 4 gange = 28 m. Skift til p 3 og fv 3. Strik 1 omg r og 2 omg rib (2 r, 2 vr). Skift til fv 2 og strik 2 cm rib (2 r, 2 vr). Skift til fv 3 igen og strik 2 omg rib (2 r, 2 vr). Luk af. Fold halskanten dobbelt.</span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-51708613513230309042012-12-20T00:27:00.004-08:002012-12-20T00:28:16.015-08:00Baggerpakkerjulekalender | 20 December 2012 |<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-fMHRQulqtzY/UNLLtqCibSI/AAAAAAAAANg/Osl9h52t61c/s1600/Aubchup.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="http://2.bp.blogspot.com/-fMHRQulqtzY/UNLLtqCibSI/AAAAAAAAANg/Osl9h52t61c/s400/Aubchup.jpg" width="278" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">I </span></span></span>The Wisdom Regarding Aubchup<span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"> |</span></span></span></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Knowledge is knowing that an aubergine is an vegetable. Wisdom is not putting it in a fruit salad. Creativity is making Aubchup.</span>UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-44361811010350182182012-12-19T05:09:00.000-08:002012-12-19T05:19:05.354-08:00Baggerpakkerjulekalender | 19 December 2012 |<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">I </span></span><span style="background-color: white; line-height: 18px;">Feriebilleder fra vores tur til Auberginien </span><span style="background-color: white; color: #333333; line-height: 18px; text-align: left;">♥</span><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"> |</span></span></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"><br /></span></span></span>
<span style="text-align: center;"><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Jeg ved godt du har tigget og plaget mig om at finde feriebillederne fra vores tur til Auberginien sidste år, frem. NU har jeg endelig fundet dem:</span></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-YfDHymcGNu4/UNG5qmifihI/AAAAAAAAANA/cjrtLvMiTaU/s1600/01.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="http://1.bp.blogspot.com/-YfDHymcGNu4/UNG5qmifihI/AAAAAAAAANA/cjrtLvMiTaU/s320/01.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="font-family: Helvetica; font-size: 12px;">
Åhhh, her var vi på restaurantbesøg. Kan du huske hvordan du skamkrammede den lokale kæleaubergine? Ja, du ville slet ikke slippe den igen. Særligt begejstret var du over at dine patches på ærmerne matchede dens teint. Suk. Det var smukt.</div>
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-yNHDj4R-D60/UNG5rsNZ-3I/AAAAAAAAANI/JPOCsipp9x4/s1600/02.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://3.bp.blogspot.com/-yNHDj4R-D60/UNG5rsNZ-3I/AAAAAAAAANI/JPOCsipp9x4/s320/02.jpg" width="293" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="font-family: Helvetica; font-size: 12px;">
Og her er vi lige kommet hjem fra Sangriagine Party, og du havde lige lavet os en aftensnack, kan du huske det? Haha, åhh det var en sjaw aften. Du fyrede op under en ordentlig aubergine, og vi fik herregrineren på : )</div>
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-E1dlHHVsKlA/UNG5sbv884I/AAAAAAAAANM/_PGdlNEq33I/s1600/03.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="228" src="http://1.bp.blogspot.com/-E1dlHHVsKlA/UNG5sbv884I/AAAAAAAAANM/_PGdlNEq33I/s320/03.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="font-family: Helvetica; font-size: 12px;">
Det her var næstsidste dag på ferien. Jeg kan huske vi havde grimme tømmermænd. Og at du helst ikke ville gå 9 huller. Men du klarede den! Og det her var lige før du lavede en birgin' <span style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;">♥</span></div>
<br />
<br />UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-44014310323493582412012-12-18T07:56:00.000-08:002012-12-23T08:52:01.780-08:00Baggerpakkerjulekalender | 18 December 2012 |<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-5mmgBYvHkYQ/UNCQVOOwmcI/AAAAAAAAAMA/L8T9uOFIaus/s1600/18+-+Aub+Martens.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="278" src="http://1.bp.blogspot.com/-5mmgBYvHkYQ/UNCQVOOwmcI/AAAAAAAAAMA/L8T9uOFIaus/s400/18+-+Aub+Martens.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">I </span></span></span><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Du må aldrig gå ned med jorden uden dine Aub Martens</span><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"> |</span></span></span><br />
<br />
<div style="text-align: left;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Belinda Hansen, 42 årig frisk singlepige fra Greve, skulle til reunion hos veninderne fra den gamle gymnasieklasse. Men nu havde hun lige hørt på P3, at jorden ville gå under om et par dage, så derfor aflyste hun. Og ville drikke sig ned i gløgg.</span></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Hun havde godt hørt om de der konfirmationsteorier om at jorden ikke ville gå ned og at det der mavefolk ikke havde ret. Men altså, hvem var det lige der troede på dem? Endvidere var hun aldrig blevet konfirmeret, så den slags interesserede hende ikke.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Og derfor ville hun her på 3e dagen før det gik ned, forberede sig grundigt. Hun ville:</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Koge rigtig meget gløgg</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Drikke rigtig meget gløgg</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Lokalisere en egnet bunker at gemme sig i</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Pakke taske med yndlingsting</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Drikke mere gløgg</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">• Tage afsted og slå lejr i den udvalgte bunker</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Belinda var, trods den efterhånden svære overvægt på små 146,5 kg, alligevel ved godt mod. Hun ville se godt ud de sidste dage hun havde tilbage. Så hun iførte sig de leopardmønstrede gamasher fra H&M og de lilla Aub Martens hun havde købt i Roger den (ene)ste gang hun havde været i København. Hun var nød til at kigge sig i spejlet, da hendes str. 36 (sko. ikke buks) var begyndt at gemme sig under maven.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Aub Martens smilede tilbage. Hun rødmede.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Belinda stod i køkkenet med sin 11.e kop gløgg. Hun syntes leopard-gamashen strammede en anelse. Og var det ikke en cameltoe hun ænsede i ovnspejlet? Fuck det, tænkte hun, det var der alligevel ikke nogen der ville bemærke når først jorden lissom var forsvundet. Og hvem gad i øvrigt være tynd som de der modeller? Dumme distanceblændere!</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Belinda pakker en taske med sine 10 yndlingsting:</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">01) 18 dåser Forloren Skildpadde.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">02) En mistelten</span><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"> (man vidste jo aldrig).</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">03) 50 Shades of Grey bogen.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">04) 5 dåser Jaka Bov.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">05) Femina.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">06) Tandbørste (jvf 02).</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">07) Instant Kaffe. Instant mælk.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">08) Den elskede kurvestol fra farmor kunne jo ikke være i tasken, så for at få noget med, der bare mindede om, smed hun en brødkurv i tasken).</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">09) P-Piller (Man vidste jo som sagt aldrig).</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">10) Chips. Kim's med havsalt.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Belinda står foran en viadukt i Kokkedal. Hun havde ikke fundet en 'rigtig' bunker at gemme sig i, og derfor var denne location det bedste bud. Ikke helt optimalt, det vidste hun godt. Men det sku nok gå. </span><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Hun var ganske vist fashionable early på tiden. Og hun var vist også lidt småstiv nu. Men hun var ligeglad. Hun havde tasken med yndlingstingene, og hun havde hældt resten af gløggen på de 4 termokander hun havde købt i Tiger butikken dagen forinden. </span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Belinda rettede numse-trussestrengen i gamashen, satte sig ind i viadukten og tog hul på en Jaka Bov. Mens hun smovsede af dåseskinken, reflekterede hun over hvor optur togturen fra Greve til Kokkedal havde været. Hun ænsede slet ikke de nedværdene blikke som de forbipasserene gav hende. Dumme distanceblændere tænkte hun, og smilede stort og kødfyldt for sig selv.</span><br />
<div>
<br /></div>
UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-39265744072044455082012-12-17T13:03:00.003-08:002012-12-17T13:16:01.718-08:00Baggerpakkerjulekalender | 17 December 2012 |<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-0TekS-zeBNE/UM-ILXEKFEI/AAAAAAAAALw/oI7bvqBxqr4/s1600/14+-+The+Au+Au+Au'begines.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="256" src="http://4.bp.blogspot.com/-0TekS-zeBNE/UM-ILXEKFEI/AAAAAAAAALw/oI7bvqBxqr4/s320/14+-+The+Au+Au+Au'begines.jpg" width="320" /></a></div>
<span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"><br /></span></span>
<span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">I </span></span><span style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;">The Au Au Au 'Bergines</span><span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"> |</span></span><br />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;">Lakeefa så sig i spejlet. Hun tog en slurk vand fra hanen. Pis. Hun kunne stadig smage bræk. Hun lukkede det ene øje. Åbnede det. Lukkede det andet øje. Åbnede det.</span><br />
<div style="background-color: white; color: #323333; line-height: 18px;">
<div style="line-height: normal;">
<div class="text_exposed_show" style="color: #333333; display: inline; line-height: 18px; text-align: left;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Hendes øjne var hævede. Hun kiggede på sine bryster i den auberginefarvede kjole. “Skæve lorte-patter”, tænkte hun. Hvordan fanden havde hendes søstre fået hende til at sige ja til det her? Hun tænkte sig godt om. Havde hun overhoved nogensinde sagt ja? Svaret var nej.</span><br />
<span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span>
<span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Men det var måske lidt sent at hoppe fra nu. De tre søstre ville blive skuffede. Hun kunne have sagt fra, den dag, de sad ved poolen og drømte stjernedrømme. Hun kunne have sagt fra, da de stod og fik lavet mål til kjolerne. Hun kunne have sagt fra, da hendes søster for mindre end en time siden, stod og glattede hendes krusede hår.</span></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"></span><br />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;">Hun sank. Trak vejret helt nede i maven. Pustede ud. “When you need me call me, no matter where you are, no matter how far”. Hun prøvede at synge sin første linje, men hendes stemme skælvede. Hun kunne mærke en pulsåre i nakken dunke. Desværre ude af takt.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"></span><br />
<div class="text_exposed_show" style="color: #333333; display: inline; line-height: 18px; text-align: left;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Netop som hun nød at have kongrescentrets toilet for sig selv, gik døren op. </span><span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">En 17-årig, hvid pige med stort hår og sort eye-liner, trådte ind. Pigen stillede sig foran spejlet, rettede på sin make-up og nynnede noget med "P!ink". Hun blæste en bobbel med et lyserødt tygge-gummi. Pop, og hun var væk igen. Døren til dametoilettet lukkede bag hende, og lagde en dæmper på de 3000 skrigende publikummer.</span></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"></span><br />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;">Lakeefa var den yngste af de 4 søskende. De havde altid behandlet hende pænt. Men hun havde altid været den mindste. Den laveste. Den langsommeste. Den mest tykanklede. Den besværligeste. Det var nu. Det var lige nu. Nu skulle hun fandeme vise dem sit værd. Og det var jo nok første og sidste gang, at X-Factor kom til Houston. Hun tog sin aubergine-farvede øjenskygge frem, og lavede et sidste touch up. Hun kyssede sig selv i spejlet.</span><br />
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; text-align: left;">“Damn auberlicious”. Ruth bankede på døren. “Lakeefa-skat, er du OK?. Det er os om 10 minutter!”.</span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"></span><br />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"></span></div>
</div>
UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-861159729497711767.post-68798467461861906472012-12-16T02:59:00.001-08:002012-12-16T03:00:03.416-08:00Baggerpakkerjulekalender | 16 December 2012 |<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-3UJ-LaAyrRg/UM2oyiY89II/AAAAAAAAALc/FEtuJA445DQ/s1600/16+-+Jeg+har+en+Aubergine+at+Plukke+med+Dig.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-3UJ-LaAyrRg/UM2oyiY89II/AAAAAAAAALc/FEtuJA445DQ/s1600/16+-+Jeg+har+en+Aubergine+at+Plukke+med+Dig.jpg" /></span></a></div>
<span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></span></span>
<span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></span></span>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;">I </span></span><span style="background-color: white; color: #333333; line-height: 18px; text-align: left;">Jeg Har en Aubergine at Plukke med Dig</span><span style="background-color: white; line-height: 18px;"><span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"> |</span></span></span><br />
<div style="background-color: white; color: #323333; line-height: 18px;">
<span style="background-color: white; color: #333333; text-align: left;"><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></span>
<div style="line-height: normal;">
<div>
<span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Kære Bagger. Jeg har oversat sætningen 'Jeg har en aubergine at plukke med dig',</span></div>
<div>
<span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">til 22 forskellige sprog. For man ved jo aldrig i hvilket land man</span></div>
<div>
<span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">befinder sig, </span><span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">hvor man pludselig får brug for at kunne sige det korrekt,</span></div>
<div>
<span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">til en lokal aubergineplukker.</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Engelsk: I have an eggplant to pick with you</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Spansk: Tengo una berenjena a escoger con usted</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Arabisk: لدي لاختيار الباذنجان معك</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Albansk: Unë kam një patëllxhan të marr me ty</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Bulgarsk: Имам патладжан да вземете с вас</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Kinesisk: 我有一個茄子跟你挑</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Dutch: Ik heb een aubergine te schillen met u</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Esperanto: Mi havas melongeno elekti kun vi</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Filipinsk: Mayroon akong isang talong pumili sa iyo</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Finsk: Mayroon akong isang talong pumili sa iyo</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Fransk: J'ai une aubergine à régler avec toi</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Tysk: Ich habe eine Aubergine mit Ihnen zu rupfen</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Græsk: Έχω μια μελιτζάνα να πάρει μαζί σας</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Ungarsk: Van egy padlizsán felvenni veled</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Islandsk: Ég er með eggaldin að velja með þér</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Irsk: Tá mé eggplant a phiocadh leat</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Italiensk: Ho una melanzana a prendere con voi</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Norsk: Jeg har en eggplant å plukke med deg</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Polsk: Mam bakłażana do wybrania się z tobą</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Russisk: У меня есть баклажаны, чтобы выбрать с вами</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Spansk: Tengo una berenjena a escoger con usted</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Svensk: Jag har en aubergine att plocka med dig</span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Det var så lidt </span><span style="background-color: white; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">♥</span></div>
</div>
</div>
UnderHerskindhttp://www.blogger.com/profile/03288191491858725964noreply@blogger.com0