En typisk dag i en moderne slut-trediverne singlemor’s digitale liv

Inspireret af en fantastisk blogger-dude fra San Francisco, vil jeg hermed illustrere en typisk dag i en moderne slut-trediverne singlemor’s liv. Skrevet med en pen fyldt med selvironi, og et blik indad på en branche og en tidsalder som jeg elsker, men som også er dejlig nem at karikere.

Klokken er 06:48. Vækkeuret ringer. Selvfølgelig på min iPhone 4, da det jo er vigtigt, at jeg hele tiden er indehaver af den seneste teknologi.

Jeg snoozer.

8 er mit lykkenummer. Så alle mine ure – og jeg stiller flere - skal ha noget med 8 at gøre. 
Den ringer igen. Den er 06:58. Jeg snoozer.


Tjekker Facebook. Tjekker Twitter.

Jeg rævesover og tæller minutiøst ned til, hvor længe jeg kan tillade mig at snooze før teenagebarnet kommer for sent i skole. Den ringer igen. Den er 07:08.

Kalder ind til teenagebarnet i det andet rum. At hun skal stå op.

Jeg tjekker mails, om der skulle være kommet nogle nye spændende mails, siden jeg gik i seng for 8 timer siden. Klokken er 07:18. NU skal teenagebarnet op.

Tjekker Facebook. Tjekker Twitter.

07:28. Jeg står op. Går ud på badeværelset. Tjekker ind på Foursquare.

Går i bad og reflekterer over, hvorfor jeg trods en anstændig hyre altid er så flad. Jeg vasker
mit ansigt med Clarins vaskesæbe, tørrer mig, og ifører mig min Tom Ford parfume.

07:38. Barnet er sendt af sted. Det er jeg også, på min 3. kop kaffe.

Tjekker Facebook. Tjekker Twitter.

Tjekker min lejlighed ind på foursquare, som jeg har døbt noget sejt, fordi jeg af en eller anden årsag tror mine venner går op i, hvad jeg kalder min lejlighed via en mobil-applikation. Det gør de ikke. Og jeg vil jo også bare ha mayorshippet.

Klokken er 08:38, og jeg er ved at gøre mig klar til at køre på arbejde. Jeg skal beslutte mig for om jeg skal ha en mere alvorlig designting fra lille designbutik på, eller bare min slidte laissezfaire T-shirt fra Flying A (fordi den har et logo af en eller anden virksomhed, jeg aldrig har hørt om, men som virker ualmindeligt cool og dermed får mig til at fremstå tilfældigt tjekket).

Jeg statusopdaterer om min ubeslutsomhed på Facebook.

Før jeg forlader lejligheden, kigger jeg ud af mit store hjørnevindue i stuen der favner den mere mondæne del af Istedgade. Det vidner andelsværdien ihvertfald om. Solen skinner, men jeg ved det blæser og jeg fem minutter senere på min cykel vil være svært irriteret over at jeg ikke tog en jakke på, da gåsehuden vil overskygge mine velovervejede og snart mange tatoveringer på armene.

Jeg vælger ikke at tage jakke på, da jeg har en ustyrlig trang til at vise vejret, at jeg er det over-legent.

Det fortrød jeg.

Jeg pakker min Macbook Pro, min iPad og min iPhone i min Marc Jacobs taske som jeg fik i afskedsgave fra min tidligere arbejdsplads, som jeg elskede, men som jeg måtte forlade efter 
5 år, da man jo ‘nødig skulle visne ved at sidde for længe på den samme pind’. Det fortrød jeg også. Lidt.

Tasken føles lidt for lille til mine ambitioner, og mit kraveben gør nas, fordi taskens rem ikke er egnet til at hænge på en skulder. Men er klar til at gå alligevel.

Tjekker Facebook. 
Tjekker Twitter.

Jeg cykler. På min havelåge af en gammel herrecykel. Jeg har bevidst påklistret en masse ALIS klistermærker på stellet, i håb om at en eventuel cykeltyv vil betænke sig en ekstra omgang, og måske blive bange for tanken om, at det er en ond satan fra staden, der ejer cyklen. Den har indtil videre overlevet 5 år med denne identitet. Og utallige branderter.

Jeg holder for rødt ved Gasværksvej. Tjekker Facebook. 
Tjekker Twitter.

Tasken gør for ondt, så jeg parkerer cyklen og beslutter mig for at tage toget. Jeg tjekker ind
på Hovedbanegården på Foursquare, fordi alle skal vide, at jeg er ved at tage et offentligt transportmiddel. Og for at få ‘Trainspotter’ badgen. Jeg ved ikke, hvorfor dette er vigtigt for mig. Det er det bare.

Jeg sidder i toget. Er i gang med min hadebane i Angry Birds. Jeg må nøjes med 1 stjerne. 
Det sutter. Og det vælger jeg ikke at tweete om.

Overvejer at stå af på Nørreport, gå gennem byen og snuppe en kaffe på Coffee Factory. Overvejer at stå af på Østerport, gå gennem Kastellet og hente en kaffe på Kafferiet. 
Overvejer hvilken, der giver mig Mayorship først.

Tjekker Facebook.
 Tjekker Twitter.

Ankommer til arbejdet. Spiser økologiske cornflakes med økologisk mælk. Ømmer mig over min røde skulder og er lidt træt af den. Et par kollegaer spørger om jeg har tømmermænd.
Af en eller anden årsag er det at gå ud drikke på en hverdag sirligt linket sammen til det at være kreativ. For at være fair, er det et fair spørgsmål. Det ville ikke være første gang.

Jeg sætter mig hen på min pind. Jeg checker de daglige blogs og hjemmesider ud, som fortæller mig om de vigtige ting, jeg har brug for at vide og som jeg umuligt kan leve foruden. 

Tjekker Facebook. 
Tjekker Twitter.

Efter at jeg har tjekket vigtige ting, er jeg klar til at arbejde.

Jeg går ud i køkkenet for at hente kaffe og for at se, om der skulle stå andre kreative, så vi kan snakke lidt om de fede virale film, vi har set for nylig. Måske vi også ville snakke om gamle fede film, som vi ku li. Som for eksempel Deliverance fra 72’. Jeg ville lyse op og sige: ”Åhr hvad! Det er jo totalt min yndlingsfilm! Jeg elsker Jon Voight og Burt Reynolds i den”. Og min kreative kollega ville råbe: “Squeal like a pig. Squeal like a pig”, og den anden kreative kollega, som lige er ankommet i køkkenet, ville hyle som en gris, og sammen ville vi ligge flade af grin og elske hinanden for at ‘være på samme side’ i livet.

Tjekker Facebook.
 Tjekker Twitter.

Jeg arbejder. Læser mails fra projektlederne. Og fra Etsy. Og fra ham med den stribede trøje inde fra dating.dk, som jeg ved, jeg ikke gider gå ud med, men som jeg har en bizar lyst til at give en forestilling om, at jeg godt gider. Morer mig over at mænd er ‘så nemme’. Tænker ikke så meget over de fire pomfritter, som jeg selv har vist interesse, og om deres breve til mig er oprigtige. Selvfølgelig er de det. Tsk.

Arbejder lidt mere. Går i møde. En’ll’anden i slips og hurtigkneppersko siger buzz-ord som Synergy og Keynote. Jeg fniser indvendigt og tager min iPhone frem. Tager noter.

Tjekker Facebook. 
Tjekker Twitter.

Går til frokost. Tjekker ind i kantinen på Foursquare. Går efter Burger Badgen. Selvom det er fiskedag.

Googler ham med den stribede trøje. Googler mig selv.

Sidder og tænker lidt på Alien-filmene. Og Sigourney Weaver. Hvor fucking sej hun bare er, 
og at jeg ville ønske, hun var der til at redde mig, hvis de en dag kom og overtog jorden. 
Jeg tænker, OM vi en dag kunne blive overtaget af aliens. Så tænker jeg, at det er åndssvagt
at tænke over.

Googler “world overthrown by aliens: Possible?”

Arbejder lidt mere. Sender et par mails. Læser en pdf fra planneren, men gir op efter anden side. Alt for mange tal. Alt for lidt farver.

Tjekker Facebook.
 Tjekker Twitter.

Klokken er 17:08. Jeg skal hjem nu. På vejen overvejer jeg om man lige skulle mødes med ditto kreativ veninde fra andet bureau og nyde et glas på Malbeck, inden jeg skal hjem og tænke idéer. Vil også gerne ouste hende som mayor. Og ha Wino Badgen.

Vi tjekker synkront ind på vinbaren og får en ‘head ups’ af Foursquare over, at det er 3. gang
i denne uge, at vi tjekker ind sammen. BFF.

Klokken er 20:58 og siden det er lilletorsdag vil vi gå videre til en lille trendy København K cocktailbar og bruge vores overtræk på overprized Bloody Marys.

Tjekker Facebook. 
Tjekker lækre mænd.

Klokken er 23:08. Jeg er hjemme. Teenagebarnet sover hos veninde.

Jeg går på politikken.dk bare for at læse overskrifter i tilfælde af nogen skulle spørge om noget, som jeg burde vide et eller andet om.

Jeg starter en independent-film som jeg har hørt om, og som skulle være vildt god. Jeg fortryder og vil hellere se et afsnit Entourage. Jeg elsker Ari Gold. Overvejer at adde ham på Facebook, men tænker Twitter nok er mere underspillet.

Tjekker Facebook.
 Tjekker Twitter. 
Tjekker ud.