Irina, Petra og Yanni have øvet sig i et godt 2 måneder. De havde takket ja til at stå for årets nytårsbanko på Oslofærgen, og de glædede sig som 3 små kinesiske springgymnaster der skulle stille op i OL.
De 3 piger have egentlige ikke ret meget til fælles. Ud over deres auberginefarvede læderstøvler, yndlingsretten kålrabi med flæsk. Og at de ikke kunne tale norsk.
Så de 2 måneder var gået med at terpe norsk. Norske tal. Fra 9-17. Hver dag.
Og det sled på krafterne, kunne især Petra mærke. De andre drak bare en Red Bull når trætheden bankede på. Men Petra kunne ikke lide Red Bull. Faktisk afskyede hun Red Bull. Hun syntes det smagte af lynlås. Eller som den der syntetiske tyrkise bluse hun havde i '87, og som hun havde en tendens til altid at sutte på ærmerne på. Ja, præcis sådan smagte Red Bull, tænkte Petra ved sig selv. Så hun terpede tal på færgekaffe. Det bedste hun havde lært.
Men det var ikke kun tallene der skulle øves på. Der lå også et større koordineringsarbejde forude. For ganske vist var der mange tal der skulle læses op, men de skulle også plan- og tilrettelægge det sådan, at de ikke kom til at læse i munden på hinanden. Og det var ikke nemt for 3 så veludrustede snakketøjsdamer som Irina, Petra og Yanni.
Pigerne sad i deres kahyt og var ved at være klar. De kvalte langsomt deres sceneskræk med en tube kaviar og en flaske bobler. Hver.
Man skulle aldrig gå ned på gear. Eller støvler. Og disse var i den grad pudset op til den store festmedalje. De havde givet negle på, at hvis det skulle kludre i oplæsningen, ville de aflede med en Pohlnische Tantz. En oprindelig polsk dans med tilhørende musik, der fik en særlig udvikling i Tyskland og Skandinavien, såvel i højere lag som blandt bønder.
Og med de auberginefarvede herligheder på stængerne, måtte de da kunne aflede opmærksomheden fra selv den mest bankoliderlige gæst tilstede ved dette nytårsbash. Det var sikkert som deres navne var Irina, Petra og Yanni ♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar