tirsdag den 18. december 2012

Baggerpakkerjulekalender | 18 December 2012 |



Du må aldrig gå ned med jorden uden dine Aub Martens |

Belinda Hansen, 42 årig frisk singlepige fra Greve, skulle til reunion hos veninderne fra den gamle gymnasieklasse. Men nu havde hun lige hørt på P3, at jorden ville gå under om et par dage, så derfor aflyste hun. Og ville drikke sig ned i gløgg.

Hun havde godt hørt om de der konfirmationsteorier om at jorden ikke ville gå ned og at det der mavefolk ikke havde ret. Men altså, hvem var det lige der troede på dem? Endvidere var hun aldrig blevet konfirmeret, så den slags interesserede hende ikke.

Og derfor ville hun her på 3e dagen før det gik ned, forberede sig grundigt. Hun ville:

• Koge rigtig meget gløgg
• Drikke rigtig meget gløgg
• Lokalisere en egnet bunker at gemme sig i
• Pakke taske med yndlingsting
• Drikke mere gløgg
• Tage afsted og slå lejr i den udvalgte bunker

Belinda var, trods den efterhånden svære overvægt på små 146,5 kg, alligevel ved godt mod. Hun ville se godt ud de sidste dage hun havde tilbage. Så hun iførte sig de leopardmønstrede gamasher fra H&M og de lilla Aub Martens hun havde købt i Roger den (ene)ste gang hun havde været i København. Hun var nød til at kigge sig i spejlet, da hendes str. 36 (sko. ikke buks) var begyndt at gemme sig under maven.

Aub Martens smilede tilbage. Hun rødmede.

Belinda stod i køkkenet med sin 11.e kop gløgg. Hun syntes leopard-gamashen strammede en anelse. Og var det ikke en cameltoe hun ænsede i ovnspejlet? Fuck det, tænkte hun, det var der alligevel ikke nogen der ville bemærke når først jorden lissom var forsvundet. Og hvem gad i øvrigt være tynd som de der modeller? Dumme distanceblændere!

Belinda pakker en taske med sine 10 yndlingsting:

01) 18 dåser Forloren Skildpadde.
02) En mistelten (man vidste jo aldrig).
03) 50 Shades of Grey bogen.
04) 5 dåser Jaka Bov.
05) Femina.
06) Tandbørste (jvf 02).
07) Instant Kaffe. Instant mælk.
08) Den elskede kurvestol fra farmor kunne jo ikke være i tasken, så for at få noget med, der bare mindede om, smed hun en brødkurv i tasken).
09) P-Piller (Man vidste jo som sagt aldrig).
10) Chips. Kim's med havsalt.

Belinda står foran en viadukt i Kokkedal. Hun havde ikke fundet en 'rigtig' bunker at gemme sig i, og derfor var denne location det bedste bud. Ikke helt optimalt, det vidste hun godt. Men det sku nok gå. Hun var ganske vist fashionable early på tiden. Og hun var vist også lidt småstiv nu. Men hun var ligeglad. Hun havde tasken med yndlingstingene, og hun havde hældt resten af gløggen på de 4 termokander hun havde købt i Tiger butikken dagen forinden. 

Belinda rettede numse-trussestrengen i gamashen, satte sig ind i viadukten og tog hul på en Jaka Bov. Mens hun smovsede af dåseskinken, reflekterede hun over hvor optur togturen fra Greve til Kokkedal havde været. Hun ænsede slet ikke de nedværdene blikke som de forbipasserene gav hende. Dumme distanceblændere tænkte hun, og smilede stort og kødfyldt for sig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar