mandag den 17. december 2012

Baggerpakkerjulekalender | 17 December 2012 |


The Au Au Au 'Bergines |

Lakeefa så sig i spejlet. Hun tog en slurk vand fra hanen. Pis. Hun kunne stadig smage bræk. Hun lukkede det ene øje. Åbnede det. Lukkede det andet øje. Åbnede det.
Hendes øjne var hævede. Hun kiggede på sine bryster i den auberginefarvede kjole. “Skæve lorte-patter”, tænkte hun. Hvordan fanden havde hendes søstre fået hende til at sige ja til det her? Hun tænkte sig godt om. Havde hun overhoved nogensinde sagt ja? Svaret var nej.

Men det var måske lidt sent at hoppe fra nu. De tre søstre ville blive skuffede. Hun kunne have sagt fra, den dag, de sad ved poolen og drømte stjernedrømme. Hun kunne have sagt fra, da de stod og fik lavet mål til kjolerne. Hun kunne have sagt fra, da hendes søster for mindre end en time siden, stod og glattede hendes krusede hår.


Hun sank. Trak vejret helt nede i maven. Pustede ud. “When you need me call me, no matter where you are, no matter how far”. Hun prøvede at synge sin første linje, men hendes stemme skælvede. Hun kunne mærke en pulsåre i nakken dunke. Desværre ude af takt.

Netop som hun nød at have kongrescentrets toilet for sig selv, gik døren op. En 17-årig, hvid pige med stort hår og sort eye-liner, trådte ind. Pigen stillede sig foran spejlet, rettede på sin make-up og nynnede noget med "P!ink". Hun blæste en bobbel med et lyserødt tygge-gummi. Pop, og hun var væk igen. Døren til dametoilettet lukkede bag hende, og lagde en dæmper på de 3000 skrigende publikummer.


Lakeefa var den yngste af de 4 søskende. De havde altid behandlet hende pænt. Men hun havde altid været den mindste. Den laveste. Den langsommeste. Den mest tykanklede. Den besværligeste. Det var nu. Det var lige nu. Nu skulle hun fandeme vise dem sit værd. Og det var jo nok første og sidste gang, at X-Factor kom til Houston. Hun tog sin aubergine-farvede øjenskygge frem, og lavede et sidste touch up. Hun kyssede sig selv i spejlet.

“Damn auberlicious”. Ruth bankede på døren. “Lakeefa-skat, er du OK?. Det er os om 10 minutter!”.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar