| Auberfestlig Vesten |
Bjarne Andersen, 56 år og bogholder ved Danmarks Lærerforening, skal til den årlige julefrokost. Bjarne satser stadig på forfremmelse her på 16.e år i virksomheden, og har stærkt på fornemmeren, at i år kommer der ikke alene 2 plader mere til det store julebanko, men også løftet. Løftet om en stilling som ekspanderende revisor hos DL.
Klokken var ikke ret mange, ja faktisk var den kun 06:48, da Bjarne vågnede brat med et sug i maven. Det var DAGEN. Dagen hvor den store julefrokost skulle falde. Edderspændt gik han ud og ordnede sit morgentoilette. Bryggede derefter en spand kaffe for at synkron-stimulere den i forvejen heftige adrenalin han havde kørende. Denne julefrokost var jo helt igennem særlig, og derfor var det vigtigt at hans appearance var ditto. Bjarne drak skyndsomt en skål cornflakes, og løb ind i soveværelset og åbnede klædeskabet.
Badabum badabum, hvad skulle han mon tage på? Der var 13 timer til festlighederne tog af. Kunne han nå det? Sirligt gik han de 3 hvide og den ene blå skjorte igennem. Det var svært. Yndlings Held-i-Ærmet skjorten var lige kommet hjem fra rens, og havde alligevel ikke givet noget på den dumme på Dammeren' i fredags, så ja, den blev hurtig udelukket. Bjarne smilte overlegent og følte sig i form. En ude, tre to go, og 12 timer og 45 minutter til afgang.
Næste i rækken; (stadig) med den der skøre plet fra den mislykkede hummus. Pokkers også. Den havde ellers været fin med sin indvendige grønne kravebeklædning. Bjarne elaborerede kort over farven Grøn. Var det ikke håbets farve? Pis. Nå, ikke spilde tid. Kill your darlings. Videre. Til den blå.
Åhh altså,- den vægelsindethed! Bjarne fordømte sig selv og følte sig presset. Mere kolbekaffe! Godt så. Blå signalerede jo alvor, og det var jo ikke helt tosset. Ville jo så helvedes gerne fremstå ambitiøs. Omvendt VAR det jo et party, og der stod udtrykkeligt på indbydelsen, at dresscode'n var festlig. Snip snap snude, så var den skjorte ude.
Bjarne fnyste veltilfreds, ja næsten hysterisk. Så var der jo kun én tilbage! Herligt. Og så i 11. time. I bogstaveligste forstand. Bjarne smed resolut den sidste tvivl han måtte have, derhen hvor han også have smidt sine uforløste forhold, drømme om diverse barer han ville åbne i Thailand, og den aktie han købte i Dagen, 2002.
Bjarne sidder på sin seng. Han sidder med ret ryg, samlede ben og hænderne let hvilende og svært dirrende på knæene. Bjarne er spændt. Det er der ingen tvivl om. Bjarne er også iført den nøje udvalgte skjorte. Opturen over skjortesucceen dirrer om kap med hans hænder, og han ved ærlig talt ikke om han skal græde eller grine. Det bimler og bamler i hele kroppen. Med skjorten knappet op til adamsæblet føler han sig klædt på til succes. Og for at imødekomme festudvalgets krav, har han iklædt sig Auberfestlig Vesten! Bjarne kigger på uret. 9 timer til afgang. Bjarne kan næsten ikke rumme sin begejstring. Det blir satma godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar