lørdag den 8. december 2012

Baggerpakkerjulekalender | 07 December 2012 |



Yves Saint Laubergine tasken |

Du kender det godt. Du er på vej hjem fra arbejde. Det regner. Havde egentlig købt ind i går, men skal liiiige ind og ha en liter mælk i Netto. Blir også godt med 5 minutters vejrhelle. Kurv gider du lissom' ikke ta. Spild af tid, talent og streetcred. Og du skal jo alligevel ikke ha noget.

Du når lige ind ad svingdimserne og går direkte ind i kaffehylden. Gud ja, har jo forresten ikke flere théfiltre. Vejer jo heller ingen ting, så fuck det. Haps.

Videre ned mod mejeriafdelingen, og hov, 2 agurker (aldrig bare én. Hvorfor?), løg, et net spanske clementiner, en Vanish, tandpasta, fiskeoliekapsler (Gud forbyde hvis du var løbet tør), toiletpapir og vist nok en pose vatpinde.

Godt så. Vel fremme ved køledisken, men ikke længere plads til mælken. Irritationen melder sin ankomst og vanish'en er lige så stille ved at smutte ud af armhulen. Det kan ikke svare sig at gå ned og hente en kurv, - skal jo ikk ha mere, plus, så er du jo alligevel i køen, og så kom du hjem uden mælk.

Din Canada Goose jakke er ved at kvæle dig, og du fortryder bitterligt at du overhovedet gik herind. Her lugter også nederen af vådt menneske. Du kunne jo vælge at smide varerne i naboens kurv og så bare skride med mælken. Men det gør du jo ikke. What to do?

Fortvivl ej, for nu er den her: Yves Saint Laubergine tasken! Designet præcis til alle de ting du ikke har brug for, men som du ikke kan undvære. Vandtæt, fiks og maskulin som ind i fanden. Jeg ved det, - aubergribeligt ikke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar